Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

126 BELIGION OG SKOLE. I. at kræve Lydighed med Rette maa man vide, at det, man vil, er noget almengyldigt; det er ikke Ufrihedens og Tilfældighedens, men netop Frihedens og Nødvendighedens Lov, Skolen skal være gennemtrængt af. Saa fører den altsaa Barnet ind i det almenes Verden; det faar i Arv, hvad Slægt efter Slægt har opsparet, den Indsigt i og Forstaaelse af Livet, som kan løsnes fra den enkelte og lægges til Slægtens samlede Sum. Det rent personlige i Barnet udvikler Skolen saaledes ad en Omvej gennem det almene. Naar den øvrige Opdragelse repræsenterer den levende Tradition i Slægten, hvoraf Livet bestaar, saa maa Skolen i denne Forstand staa udenfor og over den blotte Tradition, den maa i hvert øjeblik spørge sig selv: Hvorfor? og fjærne alt, hvad der ikke kan svare med et Derfor; den kan kun omspænde, hvad den i Kraft af almene Grunde og Beviser kan forstaa. Og strængt maa den fastholde sin Begrænsning, hvis den ikke vil tabe sin Ret: vil den sætte sig i Livets Sted og omfatte direkte det hele Liv, bliver den paa en Gang uklar og magtesløs ligeoverfor sin sande Opgave. III. Det bliver nu let at uddrage Konsekvenserne med Hensyn til Skolens Forhold til Religionen. Skolen maa som en Institution, hvis Opgave det er at arbejde i klar Bevidsthed om sig selv, virke med alle sine Midler praktisk sammenfattede til en Kunst og teoretisk forklarede i en Videnskab, leve sit Liv i Enhed med sig selv, baaren af én bestemt Aand, stor netop i sin Begrænsning. Der maa ud fra et fast Midtpunkt kunne drages Radier ud til alle Sider, i hvilke Skolens hele Virksomhed i sine Enkeltheder finder sin Plads. Men