Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

RELIGION OG SKOLE. I. 125 heders milde og myndige Paavirkning, med alles Lighed for Loven og dog med særligt Hensyn til den enkelte. Saaledes opdrager Skolen Barnet paa én Gang til at fornægte sig selv og til at hævde sig selv; den er Samfundsdøren aabnet paa Klem, før den lukkes op paa vid Gab. Men ogsaa i en anden Betydning er den et Mellemled mellem Barnet og Samfundet. Samfundet har ikke forgæves arbejdet Slægt efter Slægt i Sved og Møje, det bar kæmpet med Naturen, til den har givet det sin Velsignelse ved at røbe det sine styrende Love, det har grublet over Menneskelivets Magter, indtil de have afsløret deres Træk og peget paa deres Spor i Fortidens lange Aarhundreder, det har grebet og syslet med den menneskelige Tanke, indtil dens Former have staaet klare og anskuelige, og saaledes trædér Samfundet hvert Barn, der fødes, fuldt rustet i Møde, rustet med Aartusinders Erfaring og med Kendskab til en Verden. Men Udbyttet af denne Erfaring og Summen af dette Kendskab maa drage ind i hvert nyt, tilblivende Menneske, naar det skal leve et helt Menneskeliv og vælge sin Plads, hvor Kræfterne og Kravet gøre det ønskeligt. Saa bliver Skolen paa ny Mellemmand mellem Menneskeslægtens tankeforklarede Erfaring og Barnets endnu indholdsfattige Aand. Dens Kunst er at faa de Midler, den har at raade over, til at smelte sammen med det Stof, den skal meddele, og de Væsner, den skal paavirke. Naar Skolen skal bygge sin Bygning forsvarligt op, saa maa klare Tanker være dens Grundstene. Og kun derved faar den Magt til at udvikle; den virker som Institution opdragende paa samme Maade som enhver Institution: ved at stille den enkelte under noget alment, han skal adlyde. Men for