Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

124 RELIGION OG SKOLE. I. bindelse med Skolens Virksomhed. Skolen er udsprungen af Samfundet og kan ikke tænkes, uden hvor et Samfund er til og allerede har naaet en vis Udvikling. Det patriarkalske Oldtidsliv, hvori hele Livets Indhold er en langsomt forøget Arv fra Fader til Søn, hvor den personlige Erfaring er Visdommens eneste Kilde, og Efterligning og Overlevering den fornemste Vej til Livets Maal: den praktiske Dygtighed, — dette Liv er saa simpelt og usammensat, saa lidet indviklet i alle sine Forhold, at den sunde Sjæl i det sunde Legeme er Læremester nok, og Ærbødigheden for Alderdommen bliver den eneste opdragende Magt. Men idet det spredte Familieliv udfolder sig til et samlet Samfundsliv, saa bliver det enkelte Menneskes Stilling og Opgave ikke længer saa ligefrem eller fra Begyndelsen af saa let fattelig. Virkeligheden bliver en stadig Bølgegang mellem det gamle og det nye, mellem den afklarede Fortid og den uklarede Fremtid, den bliver Tryk og Modtryk, den enes Kamp mod alle og alles Kamp mod den ene, Pillerne, den hviler paa, knage stedse, fordi de stedse trænge til Fornyelse og maa dannes af kraftige Arme og stærke Skuldre eller bygges som Karyatider med Hovederne til Støtte for den tunge Byrde. Saaledes bliver Samfundslivet de gærende Elementers Frastødning og Tiltrækning, de mægtige Naturkræfters Sammenstød med Bulder og Brag, og hvor skulde et Barn, stillet midt ud i denne Hvirvel, kunne finde sig til rette? Det maatte synke sammen i en Krog og græde med Ansig-sigtet gemt i sine Hænder. Saa bliver da Opdragelsen en Nødvendighed og Skolerne Øvelseslejre og Overgangstrin fra det stille Husliv til det bølgende Samfundsliv, med Ejendommeligheder hentede fra dem begge, med Lovens strænge Herredømme og Personlig-