Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

Religion og Skole. II. Det nittende Aarhundrede 1877. K. Rovsing: Bidrag til praktisk Pædagogik. Kbh. 1876. Stuart Miil samtalede engang med en af sine yngre Venner om Forpligtelsen til at fremsætte sine Tanker offentlig. Den anden indvendte, at det jo tit var et næsten frugtesløst Arbejde; fjærnede éns Tanker sig i nogen synderlig Grad fra den gængse, herskende Opfattelse, skødes de til Side, og Offentliggørelsen af dem blev som en Skrift i Vandet, hvis Spor i samme Øjeblik forsvandt. Stuart Miil udbrød: „Nej, nej, skriv blot, skriv, det gavner altid at skrive.“ Den samme Tro har vel enhver, der sender sine Tanker ud i Verden; kun maa lian være beredt paa ikke selv at kunne kontrollere deres Skæbne; han maa nøjes med at lade dem forplante sig ligesom de Blomster, hvis Støv føres med af Vinden, indtil det, maaske nær ved, maaske langt borte, finder en Støvvej, det kan befrugte; han kan lige saa lidt foreskrive dem deres Vej som følge dem med sit øje. Og dog er en saadan Tro ikke greben ud af Luften, den har sin Støtte deri, at det enkelte Menneske aldiig staar absolut ene, aldrig har udviklet sig helt igennem sig selv; hvad der taler inden i ham er et blandet Koi af Livsindtryk, i hvilk.6 han bindes til andre Mennesker, og naar han raaber det ud, er der derfor altid en Skov,