Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

134 RELIGION OG SKOLE. II. fra hvilken han faar Svar. Selv om det originaleste Geni gælder det jo, at dets Virken, historisk set, ikke springer ud af en Sten eller en Klippe, men altid kun er det potenserede og koncentrerede Løb i et Væld, der i Forvejen har rundet og i Samtiden rinder med svagere Kraft i andre. Men er der saaledes Myndighed i den Formaning: „Skriv blot, skriv,“ saa bliver den til et tveægget Sværd, idet den tillige udsiger: „Men vær først vis paa, at du virkelig har en Sag, som det er i sin Orden at kæmpe for med Pennen.“ Hvor banker den skrivendes Hjærte? er det Spørgsmaal, det gælder om at faa klaret, idet man staar ligeoverfor en litterær Frembringelse. Hvor kan man lægge Fingeren paa hans Værk og føle et levende Pulsslag derunder? Forfatteren af det ovennævnte Skrift har ikke stillet sig den Opgave at gennemføre en pædagogisk Grund-anskuelse over Undervisningens hele brogede Omraade, saaledes at Skriftets forskellige Dele alle fik deres Lys fra et enkelt skarpt fremhævet Punkt; hans Bog er et Forsøg paa at orientere Læseren i det historisk foreliggende Undervisningsstof, uden at han dog, idet han som gammel Praktiker knytter sig til det bestaaende, kan eller vil forhindre, at hans Tanke jævnlig strejfer ud over dettes Grænser og søger at aflytte den stedfindende Udvikling de nærmeste Skridt, det sandsynligvis vil gøre. Skriftet faar maaske endog sin væsentlige Betydning ved de Fingerpeg, det paa denne Maade giver, og paa saa-danne Punkter er det ogsaa, der kommer størst Varme ind i den i det hele taget lette og klare Fremstilling. Skulde man med faa Ord benævne Drivkraften i Bogens Reformtanker, saa maa det vel være som Trang til Frihed og Lighed, en Drivkraft, der jo staar i god Sam-