Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

150 RELIGION OG SKOLE. II. maale den rette Kraftudfoldelses Grad for at stille alle under dens velgørende Indflydelse. Ligesom der i Industrien tales om en normal Arbejdsdag, saaledes maatte der paa Opdragelsens Enemærker kunne tales. om en normal Arbejdsgrad, et Maal, hvorefter de forskellige Kræfter i et Barns Natur ble ve dyrkede og styrkede; Undervisningen blev naturligvis en væsentlig Bestanddel af dette Arbejde. Det vil med andre Ord sige, at alle have et lige Krav paa, at Undervisningen i Skolen giver dem Lejlighed til at arbejde sig ind i visse Livsindtryk, som de kan tage med sig ud i Livet baade i deres ligefremme Skikkelse som klart forstaaede Kundskaber og omsatte til kraftig udviklede Evner. I sit Skrift kommer Prof. Rovsing ogsaa ind paa dette Problem og viser sig ogsaa her inspireret af Tidens Bevægelser. Han paapeger Retningen og Maalet, men mener som en forsigtig og erfaren Mand, at det endnu har lange Udsigter med at faa det i Princippet rette gennemført. Det Ideal, han i Kraft af Lighedstanken viser perspektivisk i det fjærne, er „én Fordannelsesskole for alle og for begge Køn“. „Et virkeligt Princip, hvorefter Skolen skulde inddeles i en højere og en lavere, kan ikke engang findes,“ siger han. „Den Stræben, der er den bevægende Kraft i vor Civilisation, gaar jo tværtimod ud paa at ophæve Skilsmissen imellem de forskellige Samfundsklasser og maa følgerigtigt føre til Ophævelse af denne Dobbelthed.“ „Man har forsøgt at hævde den historisk givne Inddeling ved Begrundelser, der skulde sikre den for de kommende eller for alle Tider. Man har saaledes ment, at Skolen for at kunne virke med Kraft og harmonisk nødvendigvis maatte have et Hovedfag eller Centralfag, der dominerede Resten, at Latinen maatte have denne Værdighed