Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

Mirakkeltroen og Barnealderen. Det nittende Aarhundrede. 1876. I. I en Kreds af Teologer, der nylig drøftede den bibelske Histories Stilling i Folkeskolen, blev der udtalt, at Miraklet slet ikke var det, man havde vanskeligst ved at komme ud over; thi der vilde næppe gaa synderlig lang Tid, inden alle, troende som vantro, vilde være enige om, at Miraklet kun var det „forunderlige“ og ikke noget, der stod i Strid med Naturlovene; Miraklet fulgte ogsaa Love, og kunde vi blot komme paa Spor efter dem, kundé vi blot komme i Berøring med det „Livscentrum, i hvis Periferi“ Miraklet laa, saa vilde ogsaa vi Mennesker kunne gøre Mirakler. Der er det glædelige ved en saadan Redegørelse, at man følei Trangen til det rationelle som en ubevidst Understi øm, der udsprungen og fremskyndet af Tidsalderens styrende Hovedtanker stærkere og stærkere bryder sig Vej til Overfladen og lidt efter lidt ogsaa sejrrig maa omforme den hele Betragtnings Udgangspunkt, Troen paa Miraklet, hvis man modig vil følge sin egen Tanke til Ende og ikke, som Lessing siger, „gøre det Sted, hvor man er bleven træt af at tænke, til Maalet foi sin Eftertanke". I Virkeligheden har man allerede ved en Tanke-