Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

M1RAKKELTK0EN OG BARNEALDEREN. 177 Ord. Man huske her paa Lessings af Kierkegaard med saa stor Begejstring anførte Ord om Springet mellem de to Verdener, det Spring, „som, hvor tit og hvor alvorlig han end har prøvet paa det, dog ikke kan hjælpe ham over den fæle, brede Grøft“, det Spring, som han paa sit Dødsleje i Samtalen med Jacobi siger ikke at kunne „forlange af sine gamle Ben og sit tunge Hoved“. Skal man i en Tidsalder, der er udviklet nok til ikke længer at lade alle Grænser mellem det forskelligartede flyde ud, træde i et alvorligt, aandeligt Forhold til Miraklet, saa maa der forud gaa et bestemt Indtryk af, hvad den i Naturens Love bundne, gennem Egenskabernes Tiltrækning og Frastødning formede Verden vil sige, siden det først er i Modsætning til den og derfor paa Grundlag af den, Miraklet træder sandt og utilsløret frem. Hvad enten Tilværelsen paa græsk Vis samler sig for Forestillingen til det uendelig store Ver-denskunstværk, der, gennemklinget af Sfærernes Musik, er selve den virkeliggjorte Skønhed og Harmoni, i hvilken Underet vilde bryde ind som Disharmoni, eller Tilværelsen paa hegelsk Vis er den uendelige, guddommelige Tankes Vandring ad Begrebernes Veje fra Ubevidsthed til Bevidsthed, fra Umiddelbarhed til Selverkendelse, en Udvikling, i hvilken Underet vil bryde ind som Tankens Selvmodsigelse, eller Tilværelsen paa darwinsk Vis er den uendelige Kæde af Aarsager og Virkninger, af Forhold og Former, der udspringe af hinanden, en Sammenhæng, i hvilken Underet vilde bryde ind som det rodløse og umotiverede, eller den paa en hvilken som helst anden, klarere eller dunklere, Maade ordner sig for Betragtningen til det store Træ med de mange Grene, alt baaret af én fast Rod i det skjulte, saa er det kun paa en saadan Baggrund, at Miraklets virkelige Væsen kan H. Trier: Pædagogiske Afhandlinger I. 12