Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

o BIBELGRANSKNING. ofrede af alle rene Dyr og Fugle et Brændoffer paa Alteret. Og Jahve lugtede den behagelige Lugt og Jahve sagde i sit Hjærte: Jeg vil for Fremtiden ikke mere forbande Jorden for Menneskets Skyld, thi Menneskets Hjærtes Tanke er ond fra Ungdommen af, og jeg vil ikke mere ihjelslaa alt levende, saaledes som jeg har gjort. Fra nu af skal, saalænge Jorden staar, Sæd og Høst, Kulde og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat aldrig aflade. (7. Kap. 1.—5. V., 7. —10. V., 12. V., 16. V. sidste Halvdel —17. V., 22.-23. V.; 8. Kap. 3. V. første Halvdel, 6. —12. V., 13. V. sidste Halvdel, 20.-22. Vers.) Naar det ogsaa her er lykkedes at fremdrage, som to Helheder, de Sagnformer, i hvilke Fortællingens uopløselige Modsigelser forvandles til naturlige, i Sagnets dobbelte Vækst grundede Forskelligheder og dens besynderlige Gentagelser blive til Vidnesbyrd om, at de to Traditioner mere ere indflettede i hinanden paa udvortes Maade end organisk sammenarbejdede, saa er det for det første, som i Skabelseshistorien, det skiftende Navn paa Gud, der har vist Vej og Fortællingen igennem skilt „Elohistens“ Beretning ud fra „Jahvistens“, eller „Præstekrønnikens“ fra „Folkekrønnikens“, som A. C. Larsen kalder dem. Hertil knytter sig saa en forskellig Sprogbrug ogsaa paa andre Omraader, som i de hebraiske Udtryk for Han og Hun eller for Arkens Vindue. Men det mest iøjnefaldende Skel drage de reelle Modsigelser: Elohim befaler Noah at tage 1 Par med sig i Arken af alt levende, Jahve befaler ham at dele Dyrene efter de „rene“ og de „urene“ og tage 1 Par af de sidste, men 7 af de første; „af Fuglene 1 Par,“ siger Elohim, „af Himlens Fugle 7 Par,“ siger Jahve. Hos Elohisten bryder Uvejret løs samme Dag,