Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

203 BIBELGRANSKNIN G. Noah er gaaet ind i Arken, hos Jahvisten varer det endnu 7 Dage derefter, inden Flodens Vande komme. Hos Elohisten stiger Vandet i 150 Dage, hos Jahvisten i 40 Dage, før det igen falder. Endnu ved Fortællingens Afslutning lægger den forskellige Opfattelse sig for Dagen: Elohisten slutter med Regnbuen som et Pagtens Tegn mellem Elohim og alt levende paa Jorden, Jähesten med Noahs Brændoffer til Jahve af alle rene Dyr og Fugle. Og idet Udskillelsen har fundet Sted, viser det sig, at de livlige, novellistiske Træk, f. Eks. Udsendelsen af Ravn og Due, høre hjemme hos Jahvisten, i „Folkekrønniken“, ligesom i Skabelseshistorien Fortællingerne om Edens Have og om Kain og Abel, medens Elohisten, „Præstekrønniken“, mere samler sig om skematiske Inddelinger, Tids- og Talbestemmelser. IV. Hvis klare Resultater ere et Bevis for Rigtigheden af den Fremgangsmaade, hvorved de ere udvundne, saa vil det være paa sin Plads endnu at anføie et Par Eksempler paa, hvorledes Bibelkritikken efter de samme Principper - forenet Hensyn til Fremstillingens Form og Indhold, Sammenstilling af sproglige Egenheder, at meddelte Kendsgerninger og af bærende Grundtan ei har skilt sammenførte Strømme ud fra hveran re og paavist hvers oprindelige Løb. 1ste Mosebogs Fortælling om Patriarken Jakob. Flugt fra hans Barndomshjem lider af en under ig ai Dobbelthed; snart er det Moderen, der sendei am oi , snart Faderen, snart sker det af religiøse ensyn, snai_ af Frygt for hans Liv. Hvor naturligt og ar . ivei derimod ikke det hele, naar Fortællingen deles i fo - gende to: