Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

204 BIBELGRANSKNING. 1) Esau var 40 Aar gammel, og han tog til Hustru Judith, en Datter af Hetitten Beeri, og Basmath, en Datter af Hetitten Elon, og de gjorde baadelsak og Rebekka Hjærtesorg. Saa sagde Rebekka til Isak: „Jeg er ked af mit Liv for disse Hets Døtres Skyld! Tog Jakob sig ogsaa en Hustru af Hets Døtre, hvad var da Livet for mig!“ Saa kaldte Isak paa Jakob, velsignede ham og gav ham den Befaling: „Du maa ikke tage en Hustru af Kanaans Døtre 1 Gør dig færdig, drag til Paddan Aram til din Morfader Bethuels Hus og tag dig derfra en Hustru af din Morbroder Labans Døtre.Saa sendte Isak Jakob bort, og han drog til Paddan Aram til Syreren Laban, Bethuels Søn. (26. Kap. 34. V.; 27. Kap. 46 V.-28. Kap. 5. V.) 2) Esau hadede Jakob for den Velsignelse, hans Fader havde lyst over ham, og han sagde i sit Hjærte: „Den Tid Jsom-mer snart, at vi skal sørge over min Fader, og saa vil jeg slaa min Broder Jakob ihjel!“ Rebekka spurgte disse Ord af hendes ældste Søn Esau, og hun sendte Bud og kaldte sin yngste Søn Jakob til sig og sagde til ham: „Se, din Broder Esau vil hævne sig paa dig ved at slaa dig ihjel; men hør nu efter mit Ord, min Søn, staa op, flygt til min Broder Laban til Haran, og du skal blive nogen Tid hos ham, indtil din Broders Heftighed lægger sig og han faar glemt, hvad du har gjort imod ham; saa vil jeg sende Bud og hente dig derfra.“ Saa udvandrede Jakob fra Beersaba og drog til Haran. (27. K. 41.—45. V.; 28. Kap. 10 V.) Ogsaa her er Stilen med til at drage de skillende Linjer, særlig det hebraiske Navn Paddan Aram for Mesopotamien og de Formler, i hvilke Isak velsigner sin Søn ved Afskeden. Med lignende Sikkerhed er man i Stand til at opløse Beretningen om Overgangen over det røde Hav i dens to i Aand og Opfattelse noget forskellige Grund-bestanddele. Den ene Fortælling giver et Billede af den gudbeaandede Folkeførers overnaturlige Herredømme over Naturkræfterne; den lyder saaledes: 3) Ægypterne forfulgte Israels Børn og naaede dem, da de havde lejret sig ved Havet, alle Faraos Vognheste og hans