Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

208 BIBELGRANSKNING. en Tid med jævne Forhold, med et religiøst Folkeliv, hvor Festerne foruden den ugentlige Sabbat er tre om Aaret: Paaske, Pinse og Løvsalsfest, der alle tre fejres i taknemlig Glæde, den første over et historisk Minde: Udgangen af Ægypten, de to sidste over Høsten, der er bragt i Hus. Det er en Festglæde, der skal omfatte alle, Husets Herre, hans Søn og hans Datter, men og-saa hans Tjener og hans Tjenestepige og hvem der som Gæst er indenfor hans Døre: Levitten, den fremmede, Enken og den faderløse; alle skal de være glade, „kun være glade“, i Følelsen af, at Jahve fremdeles vil velsigne dem og deres Hænders Gerning. Ingen maa møde tomhændet til Festen, men frivilligt skal hver ofre som han har Evne til. Præsterne - Levitterne - bo spredt om i Befolkningen, de stilles i Klasse med Enker og faderløse, leve af en fattig Part i Ofrene: Boven, Kæberne og Kallunet af det ofrede Dyr, en Kurvfuld af Jordens Førstegrøde, og henvises derfor til hver Mands Omsorg: „Levitten, som er indenfor dine Porte, maa du ikke forlade, thi hån har ikke Lod eller Arv med dig“; ved Festen skal man lade ham „komme, spise og blive mæt“. Der er endnu ingen gejstlig Magtfylde, ingen Ypperstepræst, intet Tabernakel, men der tales om Profeter af Folkets Midte, i hvis Mund Jahve har lagt sine Ord og som derfor optræde i hans Navn med Krav paa at høres og lydes. Et verdsligt Kongedømme staar som en godkendt Fremtidsmulighed, blot at Kongen skal vælges blandt selve Folket og tarvelig i Sæder ikke maa holde mange Heste eller have mange Koner eller mange .Rigdomme. Helt andre Forhold danne Baggrunden for de fore-gaaende Mosebøger. 3dje Mosebog kender foruden de nævnte Fester tillige Forsoningsfesten, Festernes Fest,