Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys
Forfatter: H. Trier
År: 1882
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 443
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
210
BIBELGRANSKNING.
Gang om Aaret, paa Forsoningsdagen - maa gaa ind i det allerhelligste for at „gøre Forligelse for sig og sit Hus og- for hele Israels Menighed“. Hans prægtige Dragt er hans Magts og hans Værdigheds Sindbillede; den straaler af Farver: Guld, blaa Uld, Purpur, Skarlagen og hvid Bomuld kunstig vævet i hinanden, omslynget af Guldklæder og Guldringe, Guldbjælder og Granatæbler, foran paa Brystet Karneol, Topas og Smaragd, Karfunkel, Safir og Diamant, Opal, Agat og Ametyst, Turkis, Sardonyks og Jaspis, 3 og 3 i Rad, i Guldindfatning med de tolv Stammers Navne indgravede. Og i samme Pragt skildrer 2den Mosebog Tabernaklet — Helligdommen, i hvilken Jahve vil bo blandt Israels Børn ogsaa det rejses af hvid Bomuld, blaa Uld, Purpur og Skarlagen med udskaaret Arbejde i Guld, Sølv og Kobber, vingebreds Keruber i drevet Guld, Skaale og Fade og Kander — et Centner purt Guld blot til den seksarmede Lysestage og dens Tilbehør. Alt har fast Form og bestemt Maal, er planlagt og paabudt ved Befaling fra oven, men savner det friske Præg af Vækst i Bunden, som 5te Mosebog frembyde?. Festerne og Præsterne, Ypperstepræsten og Tabernaklet, det er alt et Billede af gennemført Organisation, anerkendt Magt og rodfæstet Rigdom, af saadanne Tilstande, hvori en Udvikling afsluttes og stivner.
VI.
Der synes da ikke at kunne være Tvivl om, at Kærnen i 5te Mosebog maa være bleven til længe forud for de andre Mosebøger. Kan den nu skrive sig fra Mose, kan den være forfattet, inden Israelitterne havde fæstet Bo i Kanaan?