Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

BIBELGRANSKNING. 211 Det hedder blandt de Krigslove, der forkyndes i 20. Kapitel: „Hver Mand, som har bygget et nyt Hus og ikke indviet det, niaa gaa tilbage til sit Hus, for at han ikke skal falde i Slaget og en anden Mand indvie det; hver Mand, som har plantet en Vingaard og ikke nydt de første Frugter af den, maa gaa tilbage til sit Hus, for at han ikke skal falde i Slaget og en anden Mand skal nyde dens første Frugter; og hver Mand, som har trolovet sig en Hustru, men endnu ikke taget hende, maa gaa tilbage til sit Hus for at han ikke skal falde i Slaget og en anden Mand tage hende.“ Men disse Bestemmelser passe ikke paa et Folk, der endnu er paa Vandring og først skal til at erobre det Land, hvor Husene skal byggés og Vingaardene plantes; de tale om Tider, da alt forlængst er kommen til Ko i faste Tilstande. Og maa det ikke være Tider, hvor i det mindste de ti Stammer af Folket allerede ere bortførte i Landflygtighed, for at det — som i 29. Kap. — kan siges: „Derfor er Jahves Vrede optændt imod dette Land, saa at han har ført al den Forbandelse over det, som er skreven i denne Bog, og Jahve har oprykket dem af deres Land i Vrede og i Hastighed og i stoi Fortørnelse og bortkastet dem til et andet Land, som det ses paa denne Dag.“ Som i et langt Perspektiv kastes Blikket tilbage til Moses Dage, naar det ved Skriftets Slutning lyder: „Men der opstod ikke mere en Profet i Israel som Mose, hvem Jahve havde kendt Ansigt til Ansigt.“ Mose er, da 5te Bog skrives, vokset op til saa overnaturlig en Skikkelse, at han, idet han forkynder Pagten med Jahve, kan sige: „I staa i Dag alle for Jahves, eders Guds, Ansigt: edersStamfyrstei, eders Ældste, eders Øverster, hver Menigmand i Israel, eders Smaabørn, eders Hustruer, den fremmede, som er 14*