Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

312 UDDANNELSE AF BARNEPIGER. og baade jeg og den, der var min Kæreste, saa’ skævt til Dem. God imod Dem kunde jeg ikke bekvemme mig til at være, jeg skældte og smældte og irettesatte Dem næsten idelig, aldrig kunde De gøre mig til Pas: selv naar De kom mig venlig i Møde, traf De hos mig kun Trods og Uvenlighed. Hele Deres Barndom har jeg ødelagt; thi De var og blev en vranten Dreng. Aldrig faldt det mig ind at fortælle Dem noget godt eller vise Dem Kærlighed. Med Trods forlangte De al Ting uden nogen Sinde at takke for noget, thi saaledes opdrog jeg Dem..Hans Livs Gaade var løst og den ejendommelige Følelse, Synet af den gamle Kone havde vakt hos ham, forklaret. 2. En anden Lærer fortæller om et Pigebarn i hans Skole, der var ualmindelig frygtsomt, forskrækket for ethvert alvorligt Ord, for enhver Støj, om Aftenen ikke at bevæge til at gaa ud af Huset, fordi hun alle Vegne saa’ Aander og Spøgelser. Og hvori havde denne hendes Angest sin Kilde? - Medens hun endnu laa i Vuggen, havde hendes Barnepige begyndt at underholde hende med Historier om Bjørne og Ulve, der spærrede deres Gab op og slæbte Børn ind i de mørke Skove og Huler for at æde dem, havde fortalt det lille Barn disse Historier paa den haandgribeligste Maade, brummet som Bjørnen, fortrukket Ansigtet, vist Tænder og gjort Bevægelser med Armene, som om Uhyret greb og slugte Barnet. Med det Slags Æventyr, atter og atter ’fortalte, blev Pigen ved, efter som Barnet voksede til, tyllede den 3 — 4aarige lille Stakkel med Historier om Hekse, der ved Midnatstide over Skrævs paa deres Koste gennem Skorstenen red til Bloksbjærg for at svire og sværme med Djævelen og faa hans Befalinger: skaffe én en Ulykke paa Halsen, gøre Mælken blaa for en