Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

UDDANNELSE AF BARNEPIGER. 313 anden, forhekse Hestene pg slaa Kvæget med Sygdom hos en tredje o. s. v. Sædvanlig endte hun Fortællingen saaledes: „Ogsaa her er der saadanne slemme Kvindfolk, du kender nok den og den. Men vær ganske stille og træk blot ikke Vejret højt.“ Barnet turde, selvfølgelig, ikke være alene noget Øjeblik og forvandt aldrig Følgerne. Endnu som voksen Pige betroede hun sin gamle Lærer, at hun, hvor hun gik og stod, var fuld af Angest og deraf saa nedtrykt, at hun vilde ønske, hun aldrig var født. 3. En smuk og velskabt lille Dreng fik efter det første Fjerdingaars Forløb sin Amme til Barnepige, og man overgav med saa meget større Tryghed Barnet til hende, som hun var kendt og anbefalet for sin Kristelighed. Det livsglade Barn kom hver Dag i Luften, men efter et Par Maaneders Forløb tog dets Munterhed og Appetit af, Søvnen var ikke længer saa fast; Barnet blev tit forskrækket og for sammen, græd ogsaa ynkelig af og til. Kinderne bleve blege eller rettere smudsiggule; Øjnene matte, Kødet slapt, Afføringen vekslede mellem Forstoppelse og Diarrhoe, og Vandladningen syntes at smerte Barnet, eftersom det næsten altid græd derved. Moderen og Lægen holdt dets Tilstand for Følgen af en Forkølelse og sloge sig til Ro dermed, især da Barnet om Aftenen, naar det laa i sin Seng, blev muntrere og ofte kunde le et helt Kvarters Tid ad Gangen; men Moderen, som ikke sad i selve Barneværelset, hørte kun Latteren paa Afstand og lagde ikke Mærke til dens krampagtige Præg. En fremmed, der havde set den lille Dreng som blomstrende Spædbarn, fik Mistanke til Barnepigen og talte til Moderen derom. Denne fandt det nu ogsaa noget unaturligt, at Barnet næsten hver Aften lo i vilden Sky, medens det Dagen