Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

LOVSPROGET. 343 gerlige og daglig© Liv. Og saa er det alt noget, dsr vilde være undgaaet, hvis man havde husket, at enten har Ordet „Gift“ intet Flertal, eller ogsaa hedder det „Giftarter“, „Giftstoffer“, men „Gifte“ kan ikke betyde andet end Folk, der have indgaaet Ægteskab. Der er ogsaa andre Samfundsforhold, hvorover der falder et ejendommeligt Lys. Der er Medborgere blandt os, som synes at kunne komme til at underkastes temmelig umenneskelige Livsvilkaar, blive behandlede som et Slags Pakhusgenstande eller som Numre i et Magasin. Men der fremlyser dog en human Følelse derigennem, at man i Lovforslaget ikke én Gang for alle vil afgøre disse Menneskers Skæbne, men vil have den afgjort ved de aarlige Finanslove. Der staar nemlig et Sted: „Ved de aarlige Finanslove bestemmes, om en Fyrmester eller Fyrassistent skal haves paa Fyrmagasinet“. Maa-ske Meningen blot har været, at en saadan skal ansættes ved Magasinet, men Ordet tyder paa, at han skal indregistreres blandt de andre Magasingenstande. Ved Siden af de Egenskaber ved Lovenes Stil, som man kunde kalde juridiske, er der andre, som ere mere almenmenneskelige, men som dog helst burde være udelukkede, saadanne Egenskaber f. Eks., som udspringe af Hastværk, af en for let Haand, med hvilken man er gaaet hen over Lovenes Udarbejdelse. Det synes f. Eks. at være en ganske simpel og naturlig Ting, at det samme Begreb i den samme Lov stadig benævnes med det samme Ord, at man ikke i den samme Lov snart kalder en Ting for en Tilladelse, snart for en Bevilling, ikke i den samme Lov snart taler om at „udøve“ en Opfindelse, og derved forstaar at lave den Genstand, Opfindelsen gaar ud paa, snart om, at vedkommende inden 3 Aar skal have „udøvet“ Opfindelsen, og mener, at han skal