Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

344 LOVSPROGET. have gjort praktisk Brug af den, for igen et tredje Sted at bruge Ordet „udføre“ Opfindelsen om det, man paa det første Sted kaldte at „udøve“ den. Det klinger af Hastværk, naar der staar: „De Forholdsregler, som Fæstemanden i sine Forretninger har at iagttage, samt den Betaling, som Fæsteinæud maa tage for deres Forretninger“. Havde man givet sig Tid, kunde man und-gaäet al den unødvendige Gentagelse og den ildelydende Uregelmæssighed i Brugen af Enkelttal og Flertal. Det vilde ikke være urimeligt at forlange, at saadanne Ting, der kunde rettes med et Pennestrøg, underkastedes en omhyggelig Kontrol, inden de sendes ud i Verden. Naar nu Resultatet af alle disse Iagttagelser skulde lægges frem som en Henvendelse til rette vedkommende, saa maatte en Henvendelse om Lovsproget samtidig stile i forskellige Retninger. Den maatte for det første søge at tale et borgerligt Ord til den juridiske Verden for, i sproglig Henseende, at faa den mere ind paa det fælles Grundlag, hvorpaa ellers alle danske Mænd og Kvinder bevæge sig. Den maatte dernæst vende sig til Rigsdagen, fordi det er unægteligt, at hvad bestaa-ende Love rumme af Forsyndelser mod Sproget, for en væsentlig Del ogsaa skyldes den Behandling, de have været underkastede her i Rigsdagen. Endelig maatte Henvendelsen rettes til Regeringen med Anmodning om at skaffe et ulasteligt Grundlag for den bedre sproglige Behandling af Lovene i Rigsdagen. Jeg vilde ikke anse det for unaturligt, om man oprettede en blivende Institution, soni havde til Opgave at varetage denne Side af Lovgivningen, om man i Regeringen indførte et Mellemled, gennem hvilket Lovforslagene skulde gaa folder at faa Vidnesbyrd om ikke at stride mod Sprogets forskellige Krav, og om man ogsaa her i Rigsdagen