Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

DE KØBENHAVNSKE FÆLLEDER. 365 røre sig, nye Foreninger dannedes med samme For-maal. 1875 tilvejebragtes der en Legeplads paa 5 Tdr. Land mellem Skov og Vand i den sydlige Forstad; den nordlige fik sin i 1881, og efter dens Aabning er Ungdommens gale Streger paa denne Forstads Gader næsten ganske hørt op. Bevægelsen for at skaffe Byens forskellige Dele lignende Goder er stadig i Fremgang. „Skolen maa give Tiden, Kommunen maa give Pladsen, saa vil det hverken skorte paa Børn til Legen eller paa passende offervillige Kræfter til at lede den, hedder det i en Beretning, og Erfaringen synes allerede at have vist, hvor forædlende og udviklende det paa én Gang fri og ordnede Liv paa de store Legepladser er baade for unge og ældre. De ledende Mænd i Leipzig havde fra først af peget hen paa Englands Eksempel, hvor hver By har sine rummelige Leg6- og Tumlepladser for UngdomniGii. Hver eneste Landsby og Landsbyskole har sin Kriket-plads, paa hvilken alle Aldre faa deres Behændighed, Mod og Kraft øvet, og derfor er Englands Befolkning i Reglen, paa Fabrikdistrikterne nær, ogsaa kraftigere end andre store Landes. Hvem véd, hvor meget dette styrkende Friluftsliv har bidraget til Englands frie borgerlige og politiske Liv allerede Aarhundreder igennem? Herhjemme har Sansen for Friluftsøvelser i de sidste Aar taget Fart hos Ungdommen af alle Klasser. Og de københavnske Fælleder frembyde jo i mange Maader et Grundlag for en blomstrende Udvikling i den Retning. Der er derfor Anledning til vedblivende at henlede Opmærksomheden paa denne Side af en stor Bys Opgaver nu, da Spørgsmaalet om Fælledernes Anvendelse til andet end Kreaturgræsning og Rekrutøvelser er paa Dagsordenen. De kunde fra at have haft