Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

366 DE KØBENHAVNSKE FÆLLEDER. en snævrere militær Betydning blive et Led i Midlerne til det borgerlige Livs sunde Fremgang. Fattigfolk, som til daglig Brug leve i smalle Gader mellem høje Mure, med Udsigt til en snæver Gaardsplads, i hvilken sjælden nogen Solstraale kan liste sig ind, har Trang til og Krav paa at faa Del i Lys og Luft paa Vilkaar, de kan overkomme. De har ikke Raad til med deres Børn at tage i Skoven, men hvad, om Dele af Fællederne forvandledes til Lunde med Skygge og Spaseregange, hvor Mand, Hustru og Børn kunde færdes Sommeraftener og Søndage? Frederiksberg Have har jo vist Vejen i den Henseende for andre Dele af Byen. Hvad, om visse Strøg af Fællederne særlig lagdes ud til Legepladser for Børn i Smag med Leipzigs eller med de offentlige Legepladser i Amsterdam for Folkeskolens Børn, hvor Pladserne ere forsynede med Klatrestrænger og Skraastænger, Gynger og Kroketspil, og Opsynet føres af en pædagogisk uddannet Forstander med Hjælp fra de ældste af Børnene? Og hvor mange er der ikke i de voksne Arbejderes Rækker, hvis stillesiddende usunde Syssel til daglig Brug gør det ikke blot til en Nydelse, men til en Nødvendighed for dem — hvis de ikke , skal gaa en for tidlig Død i Møde ■- at rette og røre Lemmerne, naar der er Tid dertil? Allerede nu frembyder jo Fællederne om Søndagen lange Tider af Aaret et lysteligt Syn, naar Boldene hvirvle i Luften og Tilskuerne samle sig rundt omkring Spillepladserne, tit næsten lige saa ivrige som selve Deltagerne i Spillet. Ved Siden af de økonomiske Forbedringer, Arbejderne kunde ønske, og den stigende Oplysning, de har lagt Vægt paa, staar jo dog ogsaa Hensynet ti] Legemets Sundhed og Fremme gennem fri Bevægelser som et naturligt Krav. Ligger det i en stor Bys Væsen i mange