Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys
Forfatter: H. Trier
År: 1882
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 443
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
De københavnske Almuelærerinders Arbejdstid.
Dagbladet 17. November 1875.
Der er for Øjeblikket Bevægelse blandt Lærerinderne ved de offentlige Almueskoler. De føle, at naar en Reform af Skolevæsenet staar for Døren, er det ogsaa deres Fremtid, der er paa Tale, Betingelserne for deres Liv og Virksomhed, der maa afvejes og fyldestgøres. Mangfoldige Hensyn og Interesser slynge sig naturligvis under Betragtningen sammen til et Net af Tanker, i hvilket Overvejelsen af alle Sagens forskellige Sider finder sin Plads. Her skal kun et øjeblik dvæles ved en enkelt af dem. I det af den dertil nedsatte Kommission udarbejdede Forslag til en Omordning af Skolevæsenet er det, hvad Lønningen angaar, ikke det Arbejde, der gøres, eller den Tid, der lægges Beslag paa, som er gjort til den øverste Maalestok; først efter at der er trukket en Grænse mellem det mandlige og det kvindelige Køn, er den nævnte Maalestok gjort gældende. Man har for Lærerindernes Vedkommende gjort Regning paa de særlige kvindelige Egenskaber, paa Husligheden og Evnen til lettere at overkomme Livets daglige Fornødenheder, og har derfor foreslaaet en lavere Lønningsskala for Kvinder end for Mænd. Men der er et andet