Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

TO ØJEBLIKSBILLEDER. 415 Forsvar. Kun ved ét Æmne kom'principielle Modsætninger til at bryde en Lanse med hinanden, det var ved Forhandlingen om Undervisningen i moderne Sprog, hvor unge Fonetikere stod overfor Filologer af den ældre Skole, og denne Diskussion fandt endda Sted i et privat gennemtrodset Møde, efter at den pædagogiske Sektion havde sluttet sine Forhandlinger. Det Æmne, som vel snarest kunde antages at ville sætte Lidenskaberne i Bsvægelse V6d 6t Filologmøds og faa den gamle og den ny Tids Talsmænd til at torne sammen, Spørgsniaalet om de gamls Sprogs Berettigelse som Skolefag, skød Tilfældet, som en skælmsk Nisse, helt til Side til bedste f. Eks. for et saa agtværdigt, men pædagogisk set ikke meget omfangsrigt Æmne som det rette Princip for Brugen af Komma. • I elegiske Fløjtetoner kom ogsaa ved Festen paa Hasselbacken Klagen over de pædagogiske Æmners Tilsidesættelse frem. Mødet vil være en Lære for os danske, naar vi om fem Aar her i København er de glade Værter foi Noldens Filologer. Vi har lært, at det gældel om i ride at søge sine Æmner og hverve sine Tropper. Man maa ikke stole paa, at de fremmede Gæster nok kommer rejsende med et Foredrag i Lommem. Man maa trække saadanne Grænser for Tallet af Æmner, der skal foi-handles, at ikke hver enkelt Taler, med en stadig Følelse af „sin Efterfølgers Aandepust i Nakken paa sig“, nødes til i Hastværk at jage gennem sine Tanker og maaske slippe dem paa Halvvejen. Man maa slutte Kreds om de Spørgsmaal, der er oppe i Tiden og betegne de Veje, den levende Videnskab er inde paa, og som kan efterlade vækkende Indtryk af, hvor paa Lag Slaget for Tiden staar i Videnskaben og ved hvilke me-