Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

414 TO ØJEBLIKSBILLEDER. uden Standsning og uden Snubien, som man taler, naar man kender sit Æmne ud og ind; Esaias Tegners lidt forlegne Elskværdighed, gennemlyst af et Aandsarbejde, der forstaar at samle en Uendelighed af Detailler til et levende Indtryk af en Helhed, - det er lutter Erindringer, der har deres blivende Værd. Og saa den store Afskedsfest paa Hasselbacken med dens straalende Lys og bugnende Borde, et Mønster paa Svenskernes Evne til at holde Fest med alle Festens Attributter. Og dog naar dette Møde ikke op mod sine to Forgængere. Det har savnet Midtpunkt, og det har ikke haft nogen Begivenhed. Ved det første nordiske Filologmøde, i København, var det Madvig, der som allestedsnærværende kastede sin Skikkelses Glans over Forhandlinger og Udflugter, 50 Aars-Jubilaren, der endnu var ung nok til at være den fejrede Anfører. I Kristiania, 5 Aar efter, var det de tre Dages livfulde Forhandlinger om Pædagogikkens Betydning, der samlede Broderparten af Interessen for Mødet og blev til et vundet Slag for en Videnskab, der Aaringer igennem havde maattet kæmpe for sin Anerkendelse. I Stockholm stykkedes Mødet ud i mere eller mindre interessante Enkeltheder. Man havde Følelsen af, at der ikke styredes frem efter noget forud overvejet Program. Æmnerne var ikke sigtede og ordnede efter deres Betydning, Personerne ikke valgte, efter som de var fyldigere eller mindre fyldige Repræsentanter for en Sag. Mere end ét af de Foredrag, der holdtes, egnede sig mere til Tidsskriftlæsning i en stille Time end til paa en Sommerdag at samle tre Landes Udsendinge til Forhandling af en Fællesinteresse. Dertil stod de i for liden Forbindelse med de brændende Spørgsmaal, der sætte Sindene i Bevægelse og hidse til Angreb og