Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys
Forfatter: H. Trier
År: 1882
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 443
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
418
VORT POLITISKE LIV.
ind under Løsningen af den; i den store Enighed, der foreløbig dækker over de mange Afskygninger, ser han det skarpe Vaaben, med hvilket Sejren alene og hurtigst kan vindes. Naar han ikke vil sætte foi meget paa Spil, tænker han: Nu er det ikke Modsætningernes Tid, nu skal vi alle i Friheden lægge den fælles Grundvold, paa hvilken hver af os senere kan kæmpe sine Interessers Kamp ud. Al den politiske Dønning, som Forskel i Opfattelsen af Politikkens underordnede Punkter kan have frembragt, søger han da at bringe til Ro, fordi der i rørte Vande er bedst at fiske for éns politiske Modstandere. Al den Mistænksomhed, som Uens-artetheden mellem Samfundets forskellige Lag kan ægge frem, lukker han sit Øre for, fordi han forstaar, at indbyrdes Mistænksomhed splitter den største Hærs Kraft. Al den Ophidselse i Sindet, som Forholdet til modsat anlagte Personligheder kan føre med sig, bruger han sin Viljes Energi til at holde nede, fordi han véd, at smaa Revner i Forholdet mellem Personer kan blive til store Kløfter imellem Samfundets Grupper, og fordi han statsmandsklog indrømmer, at den, der kæmper for en Sag som den politiske Friheds Sejr, har vederhæftigere Raadgivere at hente Raad hos end sine Lidenskabers øjeblikkelige. Indskydelser. Han forstaar, at Selvbeherskelsen netop er Frihedens nødvendige Betingelse. Og det er da det store og befrugtende ved en saadan i Alvor gennemført Kamp, at den styikei Følelsen af Gensidighed og Fællesskab og giver hver enkelt en videre Synskreds, end Kampen for særlige Interesser tilsteder. Samlende de forskellig©, ordnende de mange, styrkende hver enkelt gaar det da fremad mod Maalet,.mod Friheden. Men selv naar dens Talsmænd saa endelig er komne til Magten, maa Friheden vedblive