ForsideBøgerPædagogiske Tids- Og Stri… : Pædagogiske Strejflys

Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

Forfatter: H. Trier

År: 1882

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 443

UDK: 37 IB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 466 Forrige Næste
VORT POLITISKE LIV. 425 som synlige Frugter af Friheds- og Selvstændighedsfølel-sen og som sikre Tilhold for den Bevægelse, der er oppe. I hvor høj Grad har det ikke styrket Arbejderbevægelsens Udvikling her i Byen, at den har kunnet have sit eget Tag over Hovedet, og i hvor høj Grad vilde det ikke fremme den øvrige Frigørelsesbevægelse herinde, om den uafhængig af andre kunde samles i sit eget Hus og Hjem. Selv om saadanne Foreninger er upolitiske, bliver de dog uvilkaarlig et Led i det politiske Demokratis Udvikling, fordi de gennemfører Selvstyrelsestanken og Befolkningens Initiativ paa et enkelt Omraade, hvorfra det med Konsekvensens Magt breder sig til andre. Hvad Gangen i Udviklingen angaar, saa staar den politiske Bevægelse paa den ene Side i Forbindelse med den religiøse. Tidligst er Befolkningen modtagelig for denne sidste. Hvor den religiøse Vækkelse har holdt sit Indtog, der er Kræfterne bragte i Røre. Lad være, det tit er et højst ensidigt Blik paa Livet, der følger med, det giver dog den enkelte i hvert Tilfælde et Blik derpaa, giver ham en Maalestok, der efterhaanden bliver -mere og mere justeret, giver ham et aandeligt Indhold, der udvikler ham og lader ham drage Konsekvenser, han fra først af selv ikke har anet. Og hvor Vækkelsen er sket ud fra en Hævdelse af Personlighedens og Menighedens Rettigheder, dér er han en skøn Dag midt inde i det politiske. Se blot paa Grundtvigs Udvikling. Fra det strænge lutherske Bibelstade i sin tidligere Manddom vinder han frem til det religiøse Frisind, der vil bygge det religiøse Liv i Folket op fra neden, fra Menigheden, kommer saa, især gennem sine Englandsrejser, ind paa Tanken om en borgerlig Frihed, i hvilken alle Kræfter kan røre sig og udfolde sig, hilser,