Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

426 VORT POLITISKE LIV. men stadig endnu som politisk Absolutist, Frihedsbevægelsens Morgengry i Stænderinstitutionen under Frederik den 6te, og skyder endelig i 1848 Ham som politisk Frihedsmand, i sin høje Alderdom endnu saa klarsynet, at han i 1866 forudser Følgerne af den Grundlovsforandring, der for en stor Del er Skyld i vor nuværende sørgelige Tilstand, og gør det uparlamentariske Skridt personlig henvendende sig til Kongen at bede ham om ikke at underskrive den vedtagne Frihedsindskrænkning. Han er Eksempel paa en Mand, der hele sit Liv igennem bevarer sine Udviklingsmuligheder. Og ingen anden enkelt Mand har virket saa vidt om i vor Befolkning. som han. Naar vi i disse Holbergjubelens Dage skulde tænke paa nogen, der i vort Aarhundrede kunde stilles Side om Side med ham som Folkeopdrager her hjemme, bliver det næppe nogen anden end Grundtvig. Saa forskellig som Baggrunden for deres Liv har været, Holberg som Søn af Rationalismens Tidsalder, Grundtvig med Romantikken i Ryggen, saa ligner de dog hinanden i saadanne Hovedpunkter som at de begge har Folkeyækkelsen til Maal, begge i deres Poesi seiet Middel til at vinde Indpas for folkeopdragende Ideer, begge forener i samme Person Digteren og Historikeren, den, ikke mod Videnskaben, men mod Folket vendte Historiker, begge søger at tale Folkets jævne Sprog uden at sky selv det platte og plumpe, begge sætter deres Haab til Sorø. Men skønt de begge er et Stykke af en Bogorm, er der en himmelvid Modsætning mellem den ensomme Holberg og Grundtvig, om hvem en Skare Disciple samler sig, og fra hvem en samfundsdannende Magt ude i Befolkningen udgaar. Lad den, der staar udenfor, længe nok — og jeg mener: med Føje — paapege den teoretiske Modsigelse, der engang