Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

VORT POLITISKE LIV. 427 vil sprænge den grundtvigske Lære; for Folket og praktisk set har den været en Lykke, fordi den har svaret til Befolkningens Trang og højnet dens Standpunkt, samlet den til Kamp ogsaa for den politiske Frihed, brudt Skellet mellem lærde og ulærde og lyst hver enkelt Mand i Folket i Kuld og Køn. Og hvor den religiøse Vækkelse har haft et andet, mørkere, fra det jordiske bortvendt Præg, som i visse Egne af Jylland, har dog paa mange Steder de Kræfter, der var satte i Bevægelse, efterhaanden fundet Opgaver, der gennem den demokratiske Begejstring satte den politiske Interesse i den religiøses Sted. Den aandelige Næring, man før udelukkende havde faaet gennem det religiøse Sektliv eller Kirkeliv, fandt man nu i Troen paa de politiske Sætningers absolutte Sandhed, og derigennem fik den demokratiske Bevægelse en Svingkraft, der kunde ruske selv seje og tunge Naturer op af Dvalen. I en saadan ubetinget Tro paa demokratiske Ideers Bæreevne, i hvilken den politiske Overbevisning naar til religiøse Følelsers Varme, har f. Eks. ogsaa Arbejderbevægelsen fundet den Kraft, der gør den til en Samfundsbevægelse af stadig voksende Betydning, et nyt Indskud i vort Demokratis Udvikling. Og vi er herved naaet til det, der ligger bagved den i egentligste Forstand politiske Bevægelse. Igennem denne taler det Tryk i økonomisk og social Retning, der har været Arven fra tidligere Tider og som vore nuværende Samfundsforhold ikke har kunnet udjævne. Saa snart Følelsen af et saadant Tryk kom til Bevidsthed hos den enkelte og, fra ham forplantet til de mange, vakte Tanken om en solidarisk Optræden, om en Magtudfoldelse gennem Kræfternes Organisation, om Samfundsreformer paa dette Grundlag, er vi, i Kraft af