Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

!__ i 428 VORT POLITISKE LIV. en Bevægelse i Befolkningen, inde paa det politiske. Fra mange Sider strømmer her Bækkene til og danner den store Aa, der fører Fremtidens Ideer med sig og skiller Nutiden i to Lejre. Ti i Virkeligheden er det i vor politiske Kamp to Tidsaldre, der mødes fjendtlig. Den Tid. som sloges til Jorden under Frihedsbevægelsen i 1848 og dengang magtesløst protesterede, er senere igen vaagnet af sin Bedøvelse og samler sine sidste Kræfter, rekruteret med alle dem, som, for en Menneskealder siden grebne af Frihedsrusen ikke har kunnet føre Rusens begejstrede Syner over i Virkelighedens haardhændede Arbejde og derfor falder tilbage til dem, de i sin Tid bar bekæmpet. Mere og mere har Opgaven spidset sig til, mere og mere har alt, nødvendigvis, maattet samle sig om det rene Principspørgsmaal, som maa afgøres, før vi kan komme videre: Hvorfra henter et Lands Regering sin rette Myndighed? Ikke sin formelle Berettigelse til at sidde ved Roret, men sin virkelige Magt til at regere? Og Svaret ligger i selve Forklaringen af, hvad det er at regere. Naar det er: at skabe de Rammer, i hvilke Folkelivet kan røre sig fyldigst og alle Kræfter blomstre, i hvilke den størst mulige Lykke kan blive de flest mulige til Del, saa kan der ikke være nogen Tvivl om, hvorvidt en Regering maa have Befolkningen med sig eller ikke. Den maa staa som det øverste Led i de Myndigheder, der repræsentere Folket. Hvor Regering og Rigsdag ikke i Befolkningen har deres fælles Basis, dér gaar under en konstitutionel Forfatning det politiske Liv i Staa, og dér vil Befolkningens sunde Sans stærkere og stærkere rejse Indsigelse mod den Stilstand, der er Følgen af, at Forholdene stilles paa Hovedet, og kræve dens Aarsag fjærnet. I sidste Instans ligger Afgørelsen i Befolknin-