Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys
Forfatter: H. Trier
År: 1882
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 443
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VORT POLITISKE LIV.
429
gens Haand. Mod dens Udholdenhed og Alvor vil selv den ihærdigste Kamp for unaturlige Tilstande lide Nederlag. Og hver ny Bevægelse, der samler Kræfterne om Gennemførelsen af det i Øjeblikket, politisk set, ene fornødne: den sunde Sanses Sejr i Ordningen af vore Magtforhold, er der Grund til at hilse velkommen og lykønske.
IV.
Foredrag i den liberale Vælgerforening paa Frederiksberg, 13. Februar 1885.
Bladgengivelse.
Den 25 Juni 1884 er en Mærkedag i vor politiske Udvikling. Der gik den Dag en Bølge hen over Landet af begejstret Alvor i Frihedslivets Tjeneste; stærkere end nogen Sinde før var Valgene et Udtryk for Folke-politik. Det var et af de store Øjeblikke, hvor de mange samles om en enkelt fælles Opgave og i Følelsen af øjeblikkets Alvor ser bort fra, hvad der i andre .Retninger kan skille dem. Og samtidig droges der Grænse gennem det danske Folk efter et bestemt Skel: paa den ene Side det store* Flertal, i hvis Øjne den Regering, som ikke kan faa hele Rigsdagen - i dette Tilfælde ikke Folketinget — med sig, er domfældt, fordi den vel udvortes kan bevare Magten, men ikke bruge den, vel kan gøre Regeringsautoriteten til sit Program, men samtidig undergraver den, overleverer den i svækket Tilstand til sine Efterfølgere; paa den anden Side det Mindretal, for hvilket det er godt, om Regeringen har Repræsentationen med sig, men ogsaa godt, naar den ikke har det.