Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

VORT POLITISKE LIV. 431 ser det daarligt ud baade med Politikken og med Religionen. En Dag som den 25de Juni er ikke blot den opsparede Kraft af en lang Udvikling i Folket, peger ikke blot tilbage til de Bevægelser, i hvilke den har sine Rødder, men stiller ogsaa sine bestemte Krav til Fremtiden, vender sig til Højre og til Venstre med sin Tale. Naar det fra Regeringens højeste Punkt har lydt, at Øjeblikket til et Magtskifte er kommet, naar ikke blot et enkelt Parti kræver det. saa svarer Valgene tilbage: Her er ikke blot et enkelt Parti, her er et Folk, der lægger sin Vilje for Dagen. Og naar Befolkningen tidligere, den Gang den i Troen paa den direkte Henvendelses Magt udtalte gennem Folkemøder og Afsendinge fra disse, hvad der laa den paa Hjærte, af den samme Regering fik til Svar, at den kendte kun ét gyldigt Udtryk for Folkets Ønsker, de folkevalgte lovgivende Forsamlinger, saa ligger Befokningens Svar herpaa i det Folketing, Valgene har sendt ind til at varetage Folkets Tarv. Den, der har henvist til Rigsdagen som Folkets fuldgyldige Repræsentant, har ingen Ret til at se bort fra Hensynet til den. Til Ministeriet, der jo „ikke har spurgt om noget“ ved Valgene, sender disse til Gengæld et Spørgsmaal: Ved hvilke Midler mener Regeringen ad Lovens Vej at kunne føre sine Planer igennem, naar det ikke har Folkerepræsentationen, Folkets eneste, lovhjemlede Repræsentation, med sig, men Dag for Dag faar den, og bag den Folket, mere og mere imod sig? Har den moralsk Ret til at blive ved Roret, naar Tillidsforholdet mellem den og Befolkningen, for hvis Skyld den alene er til, en Gang for alle er undergravet, haabløst undergravet? Det er maaske sørgeligt, maaske beklageligt,