Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

VORT POLITISKE LIV. 437 først selve vor Folkenaturs Blødhed og Veghed; saa Virkningerne af 200 Aars Kongevælde med dens Redskab og Støtte i en ligesaa uindskrænket Embedsmandsvælde; endelig strøet rundt over hele Landet en Herremandsvælde, der slaar Kreds om Dele af Befolkningen og holder den nede baade i Vilje og Udvikling. Og hvordan gik den første Menneskealder af vort Frihedsliv? Straks en Krig, der med sine Sejre berusede Folket og fyldte dets Indbildningskraft med daadløse Drømme om alt hvad det kunde, naar det bare vilde; senere en Krig, der bragte Drømmene til at briste og vakte Befolkningen til en knugende og lammende Virkelighed, hvor man, i Følelsen af intet at kunne, mente, det var rigtigt intet at ville og hvor ikke engang Tanken om, hvad der var tabt udadtil, kunde fremkalde nogen levende Bevidsthed om, hvor meget det gjaldt om at holde paa sin Selvstændighed indadtil. Der skulde gaa en Slægt i Graven efter 1848, før den indre Frihed blev Hovedspørgsmaalet i vort politiske Liv; i den Grad havde den nationale Kamp, Forfatningsvanskelighederne og den udenrigske Politik fra først af trængt sig frem og lagt Beslag paa alle Interesser og Kræfter. Og Maaden, vi havde erhvervet vor Frihed paa, havde ikke tvunget Følelsen af, at Offer og Arbejde høre sammen med Frihed, op i Folket: Efter en spiedt Fægtning i Fyrrerne, en Foraarsdags Marsch ned ad Københavns Gader, Mand ved Mand i et ordnet fog med Borgmestre og Raad i Spidsen, — det var den ublodige Kamp, der vandt os Friheden til Gave. Ingen stor Kraftanstrængelse sat ind, intet Liv ofret, Grundloven beseglet underen Junihimmels fredelige Sol — Folket maatte gaa en haardere Skole igennem for at lære, hvad Frihed vil sige og hvorledes den for Alvor erhver-