Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

438 VORT POLITISKE LIV. ves. Det maatte gennem Forfatningsforandringen 1866, gennem det ubodelige Skaar i sin Frihed, komme til Erkendelse af, hvad det havde mistet, for bevidst at tage fat paa Generobringen deraf. Vort Frihedsliv er da endnu ungt; vi har en Menneskealder igennem levet et politisk Barneliv i Drømme om Frihed; vi er nu først naaet til den tunge Opvaagnen og det Arbejde, der skal gøre os til Mænd. Af denne vor politiske Ungdom forklares meget. Naar de personlige Kræfter bruser op i Mangel paa Selvbeherskelse og skygger over den Sag, der skal kæmpes for, saa er det et Sidestykke til Ungdommens Følelse af sit eget Jegs Betydningsfuldild og Uundværlighed - og først naar den unge er bleven en erfaren Mand, forstaar han, at enhver kun faar Betydning i samme Grad, som han over Sagen glemmer sig selv. Den modne Politiker véd, at ingen er uundværlig, og at den, der forveksler sin egen Person med Sagen, kun opnaar at skyde sin egen Person ud af Spillet, mens Sagen gaar sin Gang fremad uden ham. Det hører det demokratiske Samfund ti], at ingen enkelt maa forpagte alle Opgaver. Selvstyret beror først og fremmest paa hver enkelts Evne til at styre sig selv og respektere de Evner og Krav, som arbejder sig frem gennem andre, maaske modsatte Naturer. Først naar hver tager ved fra sin Side og med sin Ret, bliver alle Krav hørte og alle Opgaver løste. Del og hersk — den gamle romerske Livsregel — gælder for al Politik; del Opgaverne ud paa de mange Hænder, saa hver faar sit, saa er vi alle tjent med Løsningen. Og det samme Valgsprog gælder overfor Spørgs-maalet om, hvilke Opgaver der skal frem. Hver Tid har sin, og kun den umodne forstaar ikke at holde