Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

VORT POLITISKE LIV. Cg igen, men vil paa én Gang have alle Opgaver kastede i Gryden. Taalmodighed, Taalmodighed, én Ting ad Gangen! Mens det kommer an paa at samle, saa hold de Opgaver nede, som kun kan virke splittende og som slet ikke kan løses, før den standende Strid er kæmpet ud. Lad hver enkelt forbeholde sig sin Overbevisning og sin Stilling til fjærnere liggende Problemer, men han skal ogsaa forstaa. at der maa resigneres, indtil Betingelserne for deres Løsning er til Stede. Medens den politiske Kamp skal udkæmpes, maa det religiøse Spørgs-maal holde sig tilbage; først naar det fælles Grundlag for en fremtidig Kraftprøve er sikkert lagt, saa kan Striden komme, hvis den maa. Og det er ogsaa af den Grund, at al kraftig Agitation maa samle sig om noget enkelt. Vor Agitation! Lad os se lidt paa den. Vi har holdt Møde paa Møde, her i Byen mangen Gang to tre Møder samme Dag, med Taler og med Hurraraab for og bag — det er alt sammen godt, det hører til, en Stemning maa finde Ord, Fortid og Fremtid maa drøftes, der maa Taler og Talere til at samle; men der er en Fare ved de mange Møder, som man ikke maa overse. De kan let bringe én til at glemme, at med dem er Arbejdet ikke gjort. Der er den Fare ved at høre de mange Stemmer løfte sig i Kor, at man i Utide tror Hæren samlet og Sejren nær; éns Følelser faar Søndagsklæder paa, saa man næppe kender sig selv; og dog er det det jævne daglige Arbejde ude og i éns Hjem, det kommer an paa. Store Møder kan let virke som Brændevin: stige til Hovedet og bilde én ind, at man er en ganske anderledes Karl, end man viser sig at være, naar det kommer til Stykket og man skal prøves paa sin Villighed til at sætte personlige Kræfter og Ofre ind paa sin Sag. Det er