Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys
Forfatter: H. Trier
År: 1882
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 443
UDK: 37 IB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
440
VORT POLITISKE LIV.
Ungdommens Trang til fantasifyldende Skuespil, deltaler gennem de mange store Møder med de mange Talere hvert Sted, helst saa mange og saa langvejsfra hentede som muligt, det spænder Forventningen, giver Skuespillet mere Sving. Vi maa stærkere end hidtil lægge Vægten paa, at Møderne kun er Nr. 2, men at det daglige Arbejde er Nr. 1. Det er et politisk Partis sikreste Støtte, naar det kan pege hen paa hvert enkelt af sine Medlemmer og i ham se et Mønster paa borgerlig Dygtighed; det skal være dets Stolthed at samle i sig de skabende Kræfter i Landet, dem, der gennem personlig Selvstændighed og Dygtighed tager Vare paa Samfundets Interesser, udnytter dets Hjælpekilder. Det Folk, i hvilket Enhedstankerne er modnede, forstaar, at i den personlige og borgerlige Uafhængighed ligger Grundvolden for den politiske Frihed, og at det er gennem det trofaste Arbejde de Søgnedage i Vadmelsdragten, den Grundvold lægges. Men den, der tror, han har betalt sin Skat til den politiske Frihedskamp blot ved at gaa paa Møder og raabe sig hæs i Hurraer, han har endnu meget at lære, inden han for Alvor bliver en fri Mand.
Befolkningen har staaet bag ved den politiske Kamp — det er sandt, flere og flere er vakt og traadt ind i Krigstummelen, stærkere og stærkere har Koret lydt; men ogsaa der er store Opgaver endnu uløste; det har ikke været en organiseret Befolkning, i alt Fald ikke i tilstrækkeligt Maal, der staar bagved; derfor har der været mere Stemning end Handling i dens Optræden og forholdsvis for ringe Forbindelse mellem Befolkningen og dens Repræsentanter. Det naturlige i et demokratisk Land er, at alt, hvad der skal op til Afgørelse i det offentlige Liv, bæres frem af