Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

VORT POLITISKE LIV. 441 Befolkningens tilkendegivne Vilje, som i Norge, hvor det, der er oppe paa Stortinget, har gaaet sin Gang Landet over først, fra Kreds til Kreds, fra Forening til Forening, og faaet sit Stempel der; kun saa har det Krav paa at komme frem som Lovforslag, eller som afgørende Spørgsmaal i den offentlige Forhandling. I Stortingsmændenes Taler lyder det organiserede Folks Stemme med ind; men Norge har jo ogsaa en Menneskealder længere end vi haft et Frihedslivs Sejre og Skuffelser at modnes igennem. Organisationen Landet over — det er en Opgave, som, hvor meget der end i det enkelte kan være gjort derfor, hos os endnu er Fremtiden forbeholdt. Med Organisation hører Plan sammen. Den kolde, kloge, alsidige Planlæggen, som Politikken kræver. Vi har gennemlevet en blot og bar Protestpolitik, og det maatte komme saaledes. Et Folk føler ikke sin Frihed krænket himmelraabende, uden at i det mindste et Harmskrig er dets første naturlige Svar; Følelsen har ogsaa sin Ret, og den Følelse, der sagde: med Lovbruddets Mænd har vi intet at gøre uden at slynge dem vor Protest i Ansigtet, er fuldt forstaaelig. Men Følelsens Politik bliver nødvendigvis en Øjeblikkets Politik; den maa slaa igennem straks, ellers maa der slaas ind paa andre Veje og Harmen sindig og selvbehersket gøre sin Beregninger og lægge sine Planer, for Skridt for Skridt at naa det, den ikke straks har kunnet iværksætte. Den faste og dog sindige Taktik, den kloge Forhandling, som dog intet Øjeblik glemmer, at den har Harmens Protest kogende under sig, det bliver da Vaabnet, der maa bruges. Og Protesten bliver saa meget stærkere, naar den møder saaledes rustet, naar alle de krænkede Interesser, som Lovbruddet har holdt nede,