Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

I __ i' ! 442 VORT POLITISKE LIV. rejser sig imod det, og alle de Reformer, Landet venter paa, kræver Ørenlyd. Men der maa være Enhed og Plan i den Politik, Sammenhæng mellem Reformerne. De maa ikke blot være Udtryk for Enkeltmands Ønsker om at tage dem op, men faa deres rette Slagkraft ved at træde frem som et samlet Partis Vilje. Den spredte Virken hører Ungdommen til, den samlede Manddommen. Og det er den modne Politiks Sag at se Reformerne fra alle Sider; enhver Reform kræver, foruden de borgerlig saglige Hensyn tillige politiske Hensyn tagne: Hvorledes vil den virke ud i Fremtiden for den store Sag, der kæmpes for; vil den gøre sit til at skaffe Samfundet som Helhed mere betryggede Tilstande? De saglige Grande maa undermures med politiske Krav, naar man i en Kamptid skal bruge Reformpolitikken til at skaffe Retsspørgsmaalet anerkendt. Men et dygtigt gennemført Reformarbejde vil niere end noget andet gøre Politikken til det, den bør være: en Folkeopdragelse i det store, der lader Folket gaa anderledes ud af Kampen, end det traadte ind i den. Det er ikke den hurtigst mulige Afgørelse af Magt-spørgsmaalet, det kommer an paa, ikke det snarest mulig indgaaede Folig; Hovedsagen er, at den politiske Kamp faar den rette opdragende Indflydelse paa Befolkningen. Intet vilde være et stærkere Vidnesbyrd om, at Kampen var ført daarlig, end om Folket gennem den sank nedad, i Træthed, i Sløvhed eller i Raahed og Herskesyge, i Stedet for at arbejde sig opad til at blive et mere dygtigt, mere bevidst, mere selvstændigt, mere fremadskuende, mere planmæssig handlende, mere organiseret Folk. Derfor maa heller intet Forlig sluttes, der støder Folkets Retsfølelse — hvor Lovbruddet godkendes, har Folket ingen Fremtid.