Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

EN TVEDELING AF DEN LÆRDE SKOLE. 63 fyldigste Forhold til deres senere Opgaver, saa vil det bevæge Forældrene til at lade deres Børn gaa Traditionens banede V6j' vise dø moderne Humanister sig livskraftigst, vil den nye Skole efterhaanden drage Disciplene til sig, men saa har den ogsaa ført Beviset for sin Ret dertil. Og skulde saa den Tid komme, da den klassiske Skoledannelse mæt af Dage og af Hæder gik til sinn Fædre, var dens Afløser allerede vokset op og havde fæstnet sig under dens Vinger, og den historiske Traad var ubrudt. Men staar det som en fjærn og usikker Fremtidsmulighed, at den moderne humanistiske Skole kunde fortrænge den klassiske, saa burde det staa som en øjeblikkelig Nutidsvirkéiighed, at den slugte den nuværende Realskole, hvor de staa ved Siden af hinanden. Der er noget højst urimeligt i den Trehed af forskellige Slags Disciple, der nu paa mange Steder rummes i samme Skole: klassisk studerende, matematisk-natur-videnskabelig studerende og Realister. Der var ingen Grund til at bevare disse sidste som en særlig Kaste, dengang den nuværende Tvedeling indførtes, og der vil være endnu mindre, hvis den lier foreslaaede trængte igennem. De reale Fag skulde jo ikke forsømmes i den humanistiske Skole. Der burde tilmed raades Bod paa den Halvhed, i Følge hvilken den nuværende Skoles ene Gren skyder Matematikken ud netop i det Øjeblik, Disciplen skulde begynde at træde i et selvstændigere Forhold til den. Det er et Princip, der burde slaas fast ved al Undervisning, at ingen Læregenstand blev optagen, naar man ikke vilde føre den saa vidt, at den i det væsentlige havde faaet den Betydning for Disciplen, man kunde kræve af den som Skolefag. Medens ogsaa dette Princip taler imod det nuværende vistnok