Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

62 EN TVEDELING AF DEN LÆEDE SKOLE. ogsaa Ret til at skaffe sig en Form, i hvilken den kan komme til at drøfte og dømme sit eget Indhold. Og denne Trang vilde en moderne humanistisk Skole komme i Møde. Alle de, i hvem Tvivlen om den klassiske Dannelses Betydning for det virkelige Liv er i Færd med at blive til en Tvivl om al højere Dannelses Værd, vilde maaske ad den Vej kunne vindes tilbage for Dannelsen. Og en Tvedeling som den foreslaaede vilde maaske endvidere være det bedste Værn imod de stadig gentagne Angreb paa den klassiske Skole. „Hvad i al Verden forlanger I mere“, vilde man kunne sige til dens Angribere, „end Opfyldelsen af eders egne ønsker, en Skole, i hvilken Nutiden og ikke den forgemte Oldtid er Løsnet, og til hvilken alle de Rettigheder ere knyttede,i som før har været den klassiske Skoles særlige Eje? Kan I saa ikke lade os ulykkelige gammeldags Stakler, der ønsker, at vore Børn skal faa Del i den klassiske Dannelse, have den Fornøjelse? I har faaet Lov til at gøre, som I vil; lad nu ogsaa os gøre, som vi vil. Eller hvis I absolut vil, saa lad os kun stride, men stride med de rette Vaaben. Lad os se, hvis Børn, der naar højest, hvem af dem der bliver de rigest udviklede Personligheder, hvem der faar de klareste Tanker, de sundeste Følelser, den kraftigste Vilje. Men lad saa ogsaa os i Fred og Ro arbejde vort Maal i Møde, som vi ønske jer alt muligt Held og Lykke paa eders Vej.“ Virkeligheden vil da ogsaa selv blive den Magt, der kommer til at afgøre, hvilken Form for den højere Skole der er Fremtidens. Naar Studenterne af de to Retninger ved Universitetet og ude i Livet blive vejede mod hinanden, saa vil Dommen over dem virke tilbage paa Skolen. Vise Kendsgerningerne, at de klassisk dannede kunne træde i det