Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

EN TVEDELING AF DEN LÆRDE SKOLE. 61 er næppe nogen Fordom, der stærkere hindi ei en livskraftig Fremgang i Dannelse end den, at man opfatter Skolens Virksomhed som en Afslutning i Steden for som en Indledning.“ Det vilde derfor vist ikke være ubetimeligt at overveje, om det Dannelsosgi undlag, den lærde Skole har givet, ikke direkte burde føres videre, f. Eks. i det første Universitetsaar, hvis nuværende abstrakte filosofiske Sysler let komme til at svæve i Luften og vilde have en overordentlig god Støtte i en grundig Virkelighedsballast af historisk, sproglig ellei naturvidenskabelig Beskaffenhed. Mit Forslag er altsaa, at man ændrer den nuværende matematisk-naturvidenskabelige Gren af den lærde Skole saaledes, at den igen bliver sproglig-historisk og ved Siden af en bred og fyldig anlagt Historieundervisning bygger paa de moderne Sprog og Litteraturer, medens den lille Rest af det klassiske, som ei bevaret i Mellemklassernes Latinundervisning, helt falder bort. Og denne Retnings Studenter skulde da have fulde akademiske Rettigheder paa alle Omraader til fælles med de klassisk dannede. VII. Skolen har sit Udspring fra og sit Maal i det levende menneskelige Samfundsliv. Den staar derfor i et nødvendigt Afhængighedsforhold til den historiske Udvikling. Hvad der er det livskraftige i en Tidsalder, maa ogsaa blive den Kærne, om hvilken Skolens Virksomhed samler sig. Har der udviklet sig en Tiang til at søge Dannelsen gennem Tidsalderens egen Aand og eget Liv, og maa det anerkendes, at der foreligger et rigt Stof til dette Brug, saa har en saadan Bevægelse