Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

60 EN TVEDELING AF DEN LÆRDS SKOLE. dermed, gør det umuligt, at man saa tidlig kan træde i noget væsentligt Forhold til dem. Det er det klassiskes Fortrin, at det er let at overskue, at der altid er økonomi i dets Rigdom. Det har en anskuelig Simpelhed, som ikke hører de mere reflekterede Tidsaldre til. Det staar Ungdommen nærmere, fordi det selv er et Stykke Ungdom, den europæiske Menneskeheds.“ Hertil kunde man svare: „Vær dog heller ikke overtroisk i dine Forestillinger om den Dybde, til hvilken Disciplen i Skolen kan naa paa det klassiske Omraade. Tro endelig ikke, at lian gaar ud af Skolen som en fuldblods Græker, med en færdig Forstaaelse af den klassiske Aand. Ogsaa her kan Skolen kun lægge en Grund, aabne Udsigten til en Verden, som der hører en modnere Alders Udvikling til at trænge til Bunds i. Heri deler den klassiske Litteratur Lod med de moderne. Kan Shakspeares Patos ikke til fulde vurderes af den uklare Mellemting mellem en Dreng og en Yngling, som en Skolediscipel er i sine sidste Aar, saa kan han heller ikke havo den rette Modtagelighed for saa fin en Duft som Sofokles’s harmoniske Skønhed og Adel. Og maa der blandt de nyere Frembringelser gøres et kræsent Udvalg af pædagogisk brugbare repræsentative Værker, saa er der ogsaa store Dele af den græske Litteratur, som der ikke kan være Tale om at læse i Skolen. Men det er paa begge Steder godt, at det er saa. Kundskaben om de endnu utilegnede Rigdomme, som ligge udenom det, Skolen kan meddele, men som den dog ved en grundig Undervisning giver Disciplen en Nøgle til engang at kunne gøre til sine, vil hjælpe til at bryde den Fordom, at Kundskabskilden er udtomt i Skolen, at man, naar man gaai ud af den, har lært, hvad man behøver. Der