Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

EN TVEDELING AF DEN LÆRDE SKOLE. 59 VI. Men Situationen er ikke længer nu som i Renæssancens Tidsalder. Den nyere Tid har arbejdet med Tankerne og Sproget, saaledes at ogsaa den har sine litterære Monumenter at vise hen til. Er dens Alsidighed maaske ikke saa samlet som den græske, der jo er vokset frem forholdsvis paa en lille Plet af Rum og i et kort Spand af Tid, saa staar den til Gengæld os nærmere og er virksom paa Omraader, der endnu ikke vare til for Grækerne; ikke for intet er Sandheden Drivkraften i de nyere Tiders Udvikling, som Skønheden var det i Grækenland. Og har de nyere Tiders Frembringelser ikke saa gennemgaaende den typiske Sundhed til Aand og til Æmne — hvem vilde i øvrigt kalde Shakspeare med en Yndlingshelt som Henrik V, Goethe med sine modne Værkers harmoniske Ro, Oehlenschlä-ger med sin Aladdin eller Holberg med sit sejrrige Lune for usunde? - saa er paa den anden Side det abnorme jo ogsaa en betydningsfuld Side af Menneskets normale Væsen, og den Vej, der gennem det abnorme fører til det normale, gaar dybere ind i Personligheden. Hvad den græske Poesi ikke kunde naa til at skildre, en Personlighedens indre Historie gennem sammenhængende Udvikling, det træder os i Møde i den nyere Tids Mesterværker. Der er ingen, der kan tvivle om, at man ad denne Vej kan opnaa en human Dannelse, som kan staa ved Siden af den, de klassiske Studier kan afføde. Men maaske man vil indvende: „Du har ganske Ret, naar du blot lægger til, at saa vidt kan Skolen ikke føre. Netop den større Dybde, du hævder de nyere Litteraturer, og den mere sammensatte Karakter, der følger