Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

58 EN TVEDELING AF ' DEN LÆRDE SKOLE. væsner. Feltherren, der kommer hjem med Sejr, er den, som det jublende Folk vælger til i Kraft af sin Tapperhed at tilkende den ypperste Skuespildigter Laurbærkransen, og den store Digter skal til Belønning for sit poetiske Mesterskab føre Flaaden i Kampen. Det sunde og normale Menneske er det Hovedproblem, hvorom den græske Kunst og Litteratur kredser, og den beherskede Skønhed derfor deres højeste Lov. Homers Digte ere jo Sundheden selv, der ere bievne til Skønhed og nu maler sit eget Billede. Det var Umagen værd at lære Græsk blot for at kunne læse Illaden og Odysseen i Grundsproget. Thi i det originale Arbejde er det jo saaledes, at Sproget i sine Nuancer, sit Ordforraad, sine Sammensætninger og sin Sætningsbygning følger med Udviklingen af Forestillingerne ; i en mytisk Tidsalder er Sproget lige saa mytisk som Indholdet, det enkelte Ord byder Fantasien mere end de afslidte Gloser i en senere, mere reflekteret Tid; Sprog og Indhold ere to sideordnede Udtryk folen Tidsalders aandelige Virksomhed. I Oversættelsen maa der nødvendigvis være en Kløft mellem dem; selv den fortrinligste danske Oversættelse vil aldrig kunne give et Billede af den sproglige Udvikling i Homers Dage. Paa det græske som Grundlag vil man kunne opbygge en virkelig human Dannelse i et Omfang og en Dybde, som f. Eks. den latinske Litteratur aldrig vil kunne naa. Skal den klassiske Dannelse hævde sin Plads i Skolevæsnet, maa der derfor foretages en Frontforandring, ved hvilken Græsk kommer i første Række og Latin nøjes med den beskedne Stilling, som den i Følge sin Betydning for Nutiden ene kan gøre Krav paa.