Farveteknik i Løse Blade IV
Indhold: Spredte vink og erfaringer

2 mindelige Farvestoffers Modstandsdygtighed mod Paavirkning af Lys og Atmosfærilier, og for enkelte Farvestoffers Vedkom* mende var deres Mangler saa iøjnespringende, at de efterhaan* den er banlyste. Der er saaledes, for at nævne et enkelt Eks* empel, næppe nogen Kunstner, der nu vilde falde paa at bruge Karmin. Men hvor mange har ikke alligevel brugt det — uden at vide det. Der var nemlig en lang Tid — og Tilfælde dukker af og til op igen —, da det var ret almindeligt, at Fabrikanterne »pyntede« deres Kraplak med Karmin, men er en saadan Kraplak først sat op paa Lærredet, gaar Pynten ret hurtigt af Sancte Gertrud. I den sidste Del af forrige Aarhundrede, da Fremstillingen af Tjærefarverne — eller, som de sædvanlig urigtig kaldes, Anilinfarverne — tog et saa umaadeligt Opsving, blev det en ret almindelig Sædvane at »pynte« alle mulige Farver med Tjære* farver, idet man ved en yderst ringe Tilsætning af saadanne kunde frembringe en ofte meget iøjnefaldende Nuancering af Farverne. Men Resultatet heraf var som Regel, at den kunstig frembragte Nuancering meget hurtig igen forsvandt, undertiden endog i Løbet af faa Dage, efter at Maleriet havde været udsat for Lyset. Ofte var disse Tjærefarver ogsaa opløselige i Olie, og de dermed pyntede Farver viste da den meget uheldige Egen* skab at »slaa igennem« eller »bløde«, idet vedkommende Tjære* farve efterhaanden vandrede ud i Omgivelserne. Disse Farer ved en saadan Pyntning var jo saa aabenbare, at man skulde tro, at det havde været nok, at Opmærksomheden blev henledt derpaa, for at en saadan Trafik skulde standses; men i de Aar, jeg har kontrolleret Sadolins Tubefarver, har jeg Gang paa Gang fundet Farver — ogsaa saadanne, som fra store udenlandske Fabriker blev udbudte som »garanteret rene« —, som var pyn* tede paa denne Maade. Og mærkeligt er det, at det i de sidste Aar ganske særlig er nogle af de Farver, der i ren liistand hører til de absolut modstandsdygtige, særlig Okkere, Jærn* farverne og Kromoxyd, der er udsatte for denne Forfalskning. Det er ikke alene Tjærefarverne, der benyttes paa denne Maade. Hyppigt finder man Kromgult anvendt til Pyntning af Okker, for at gøre denne mere »fyrig«, eller til Omdannelse af en almindelig Okker til »Guldokker«. Jeg har ogsaa fundet Kromgult i en usædvanlig smuk Neapelgult. Under Hensyn til