Farveteknik i Løse Blade IV
Indhold: Spredte vink og erfaringer
Forfatter: Karl Meyer
År: 1914
Forlag: A/S Sadolin og Holmblad & Co.s Eftf.
Sted: København
Sider: 16
UDK: 667.64
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
Kromgults Mangel paa Holdbarhed er en saadan Pyntning selv;
følgelig ogsaa meget uheldig.
Ved Tjærefarverne er der nu dog det at bemærke, at der
blandt disse findes Farver, der er overordentlig holdbare. For
nogle af disses Vedkommende véd man dette med Sikkerhed.
Saaledes først og fremmest hvad angaar Alizarinlakkerne. Tids
ligere benyttedes udelukkende Rodkraplak, der indeholder Alis
zarin, Purpurin og i ganske ringe Mængde et Par andre Farves
stoffer. I en vel tilberedt mørk Rodkraplak er det lysbestandige
Alizarin Hovedbestanddelen, og Purpurin findes kun i ringe
Mængde; men i de lysere Sorter findes det mindre bestandige
Purpurin i større Mængde, og de lyse Sorter Rodkraplak er
derfor ikke lysbestandige. Nu er det imidlertid lykkedes at frems
stille baade Alizarin og Purpurin ad kunstig Vej af Stenkulss
tjære, og man kan derfor fremstille en fuldstændig ren og holds
bar Alizarinlak uden Spor af Purpurin, og en saadan Alizarinlak
er derfor mere holdbar end en Rodkraplak. De særlig fyrige rosa
Lakker, overvejende Purpurinlakker, er ikke holdbare. De smukke
Virkninger, der kan opnaas med de sædvanlige Rose dorée, vil
før eller senere tabe sig.
Ogsaa andre Tjærefarver end Alizarin er lysægte, naar de er
omdannet til Lakker; men dels er Erfaringerne her ikke af tils
strækkelig gammel Dato, dels har det vist sig, at flere af de
Farver, som i ublandet Tilstand, efter hvad man hidtil véd, maa
betegnes som holdbare, ialfald efter enkelte Forsøg, er meget
lidt holdbare i Blandinger, særlig med Zinkhvidt. Og hertil
kommer en anden Omstændighed, nemlig den, at det som Regel
er langt vanskeligere at identificere en Tjærefarve, end Forhols
det er ved de andre Farver, og at det i mangfoldige Tilfælde
er næsten umuligt at opdage, om en Tjærefarve er bleven nuans
ceret ved Tilsætning af en ubetydelig Mængde af en anden,
maaske ikke holdbar Tjærefarve, saaledes at Kontrollen med, at
en Tjærefarve virkelig er, hvad den udgives for, kan blive
næsten praktisk umulig. Selv om Indførelsen af enkelte Tjæres
farver kunde være en værdifuld Forøgelse af Paletten, maa jeg
derfor, ialtfald foreløbig, bestemt fraraade deres Brug.
Der er ofte stillet det Spørgsmaal til mig, hvorledes en absos
lut holdbar Palet kan sammenstilles. Ved Besvarelsen af dette