ForsideBøgerFarveteknik i Løse Blade …redte vink og erfaringer

Farveteknik i Løse Blade IV
Indhold: Spredte vink og erfaringer

Forfatter: Karl Meyer

År: 1914

Forlag: A/S Sadolin og Holmblad & Co.s Eftf.

Sted: København

Sider: 16

UDK: 667.64

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 24 Forrige Næste
3 Kromgults Mangel paa Holdbarhed er en saadan Pyntning selv; følgelig ogsaa meget uheldig. Ved Tjærefarverne er der nu dog det at bemærke, at der blandt disse findes Farver, der er overordentlig holdbare. For nogle af disses Vedkommende véd man dette med Sikkerhed. Saaledes først og fremmest hvad angaar Alizarinlakkerne. Tids ligere benyttedes udelukkende Rodkraplak, der indeholder Alis zarin, Purpurin og i ganske ringe Mængde et Par andre Farves stoffer. I en vel tilberedt mørk Rodkraplak er det lysbestandige Alizarin Hovedbestanddelen, og Purpurin findes kun i ringe Mængde; men i de lysere Sorter findes det mindre bestandige Purpurin i større Mængde, og de lyse Sorter Rodkraplak er derfor ikke lysbestandige. Nu er det imidlertid lykkedes at frems stille baade Alizarin og Purpurin ad kunstig Vej af Stenkulss tjære, og man kan derfor fremstille en fuldstændig ren og holds bar Alizarinlak uden Spor af Purpurin, og en saadan Alizarinlak er derfor mere holdbar end en Rodkraplak. De særlig fyrige rosa Lakker, overvejende Purpurinlakker, er ikke holdbare. De smukke Virkninger, der kan opnaas med de sædvanlige Rose dorée, vil før eller senere tabe sig. Ogsaa andre Tjærefarver end Alizarin er lysægte, naar de er omdannet til Lakker; men dels er Erfaringerne her ikke af tils strækkelig gammel Dato, dels har det vist sig, at flere af de Farver, som i ublandet Tilstand, efter hvad man hidtil véd, maa betegnes som holdbare, ialfald efter enkelte Forsøg, er meget lidt holdbare i Blandinger, særlig med Zinkhvidt. Og hertil kommer en anden Omstændighed, nemlig den, at det som Regel er langt vanskeligere at identificere en Tjærefarve, end Forhols det er ved de andre Farver, og at det i mangfoldige Tilfælde er næsten umuligt at opdage, om en Tjærefarve er bleven nuans ceret ved Tilsætning af en ubetydelig Mængde af en anden, maaske ikke holdbar Tjærefarve, saaledes at Kontrollen med, at en Tjærefarve virkelig er, hvad den udgives for, kan blive næsten praktisk umulig. Selv om Indførelsen af enkelte Tjæres farver kunde være en værdifuld Forøgelse af Paletten, maa jeg derfor, ialtfald foreløbig, bestemt fraraade deres Brug. Der er ofte stillet det Spørgsmaal til mig, hvorledes en absos lut holdbar Palet kan sammenstilles. Ved Besvarelsen af dette