Farveteknik i Løse Blade IV
Indhold: Spredte vink og erfaringer
Forfatter: Karl Meyer
År: 1914
Forlag: A/S Sadolin og Holmblad & Co.s Eftf.
Sted: København
Sider: 16
UDK: 667.64
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
har fundet dem opblandede med Kadmiumoxysulfid, Zink;
salte, Arsenforbindelser, frit Svovl, Strontiangult o. m. a., og
endogsaa set dem bestaa udelukkende af Kadmiumkromat, er jeg
ganske paa det rene med, hvorfra saadanne daarlige Erfaringer
stammer — her som i mange andre lignende Tilfælde fra urene
Farvestoffer.
Naar ialfald en enkelt dansk Kunstner har søgt at gardere
sig ved selv at rive sine Farver, saa er han ganske ude paa de
vilde Veje — medmindre han da har ladet alle Farvestoffer og
Bindemidler undersøge. Det er nemlig en af de sørgeligste Er*
faringer, jeg ved Undersøgelsen af Farver har gjort, at man selv
fra de store og ansete Farvefabriker ikke undser sig for at sende
forfalskede Pigmenter i Handelen, ja, jeg har set saadanne Fa*
briker sende upaaklagelige Prøver, og efter at disse var god*
kendte sende Leveringer, der skulde svare dertil, men som man
herfra maatte sende tilbage med Protest. I et enkelt Tilfælde er
det endog kun lykkedes mig ved Trusel om Offentliggørelse at
tvinge vedkommende Fabrik til at tage Partiet tilbage og er*
kende, at der maatte være sket en »Fejltagelse«. Det er ogsaa
harmeligt Gang paa Gang at finde en, i ren Tilstand saa abso*
lut bestandig Farve som Kromoxyd forfalsket med Tjærefarver
eller frit Svovl. En ganske mærkelig Urenhed har jeg en Gang
fundet i en brændt Okker, nemlig brændt Kalk, øjensynlig
stammende fra et Indhold af Kalciumkarbonat i den raa Okker.
Den brændte Kalk vil ved Farvens Udrivning med Olie frem*
bringe en Sæbedannelse i denne.
Altsaa først og sidst: Rene Farvestoffer og Udelukkelse fra
Paletten af de selv i ren Tilstand uholdbare.
Der har været talt og skrevet meget om det farlige ved at
blande de og de Farver indbyrdes. I de allerfleste Tilfælde har
de daarlige Erfaringer, man har haft ved saadanne Blandinger,
deres Aarsag i, at en af eller begge de anvendte Farver ikke
har været rene. Man har saaledes mange Eksempler paa, at
Blandinger af Ultramarin og Blyhvidt sværtes i Løbet af kort
Tid, men Forsøg viser, at denne Sværtning kun indtræder, naar
Blyhvidtet, som Tilfældet ofte er, indeholder opløseligt Bly*
acetat eller Ultramarinet frit Svovl. Naar derimod Blandinger
af Blyhvidt med Cinnober eller med Kadmiumgult sværtes, som