Hussvampen
En Vejledning For Bygningshaandværkere Og Til Brug i Tekniske Skoler
Forfatter: E. Rostrup, C. Weismann
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 589.2
Med 14 tekstfigurer og 1 koloreret tavle
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Veddets Bygning og Beskaffenhed.
13
Vægtfylden i lufttør Tilstand er ca. 0.45. — Formindskelsen af Rumfanget,
det saakaldte Svind, forklares derved, at Vandet liar kilet sig ind imellem
Cellevæggenes Bestanddele og foraarsaget Væggenes Udbulning, som ophører,
naar Vandet forsvinder, og naar dette foregaar i Tusinder af Celler, sker
der en kendelig Sammentrækning af hele Vedstykket, det svinder. At
Vandet forsvinder fra Veddets Hulrum forandrer ikke Rumfanget, lige saa
lidt som en Flaskes Rumfang forandres, naar man hælder dens Indhold
ud; da Vandet først forsvinder fra Hulrummene, begynder Vægten at af-
tage før Rumfanget. Svindet er større i Splinten end i Kærnen, hvor de
kærnedannende Stoffer allerede til Dels har indtaget Vandets Plads, større
i Sommerveddet med de tykke Cellevægge end i Foraarsveddet, og følgelig
ogsaa større i finringet end i bredringet Ved. Træet svinder mindst i
Længderetningen og Svindets Størrelse er afhængig af mange Forhold, saaledes
af Træartens anatomiske Bygning; Rumfangets Formindskelse ved Udtør-
ringen er omkring lOpCt.; dog kan Svindet variere 5 pCt. paa beggeSider
af dette Tal.
Naar Træet efter Udtørringen atter anbringes i fugtig Luft
eller i det hele taget under saadanne Forhold, at det kan komme
i Berøring med Fugtighed, optager det atter en stor Mængde
Vand; herved forøges atter Vægt og Rumfang, thi Vandet
trænger ind i Hulrummene og ind imellem Cellevæggenes
Bestanddele, som presses lidt ud fra hinanden. Man siger
da, at Træet bulner ud.
Fig. 4.
Ved Træets Udtørring og Svind revner og sprækker det hyppigt,
hvilket hidrører fra, at det enkelte Stykke ikke udtørres lige hurtigt
overalt; udtørres f. Eks. den yderste Ring stærkt, medens den indre ikke
udtørres og altsaa heller ikke svinder, saa maa der komme en Revne, fordi
den yderste Ring bliver for lille til at naa helt uden om den inderste (se Fig. 4).
Er Træstykket tyndt, f. Eks. Bræder, kan det hvælve sig i Stedet for
at revne. — Vil man forhindre, at Veddet revner, maa man sørge for, at
det udtørres langsomt og ensartet, og da den ensartede Tørring lettere
kan komme i Stand ved tynde Træstykker, ser man, at Bræder revner
mindre end hele Træblokke.
At Veddet er tørt er af overordentlig Betydning for mange Anvendelser,
bl. a. ogsaa, naar det skal benyttes til Husbygning, men til Trods for den
meget store Betydning, Udtørringen har, og hvorom der senere skal tales
nærmere, anvendes der dog sjældent lagret, tørt Træ til Husbygning.
Ogsaa den Omstændighed, at vaadt Træ vejer betydeligt mere end det
samme Kvantum tørt Træ, er ofte af stor Betydning.
Alle de i det foregaaende omtalte Organer og Stoffer findes i Aar-
ringene (se Fig. 3, Side 11), som forekommer hos alle vore Træarter,