J. F. Willumsen

er uforandret. Den gamle Mesters staalblaa Mariner med det ægte danske Blæsevejrs Stemning, saa monu- mentale i deres solide og objektive Ve- derhæftighed, er blevet efterfulgt af Romantikkens Idyller og Naturalismens Farve- og Lysstudier. Men hver- ken Krøyers poesifyld- te Stemningsbilleder fra Skagen eller Anchers Strand- billeder, der vid- ner om den in- timeste Fortro- lighed med Havet og Fiskerne, giver Udtryk for et saa stærktpersonligtTem- perament, som Thor- vald Niss lægger for Dagen i sine Skildringer, hvad enten han, som i et Billede i Hirschsprungs Sam Ung, fremstiller Kølvan- dets uendelige Stribe efter en Damper ude paa Havet, eller han, som i et Billede i Willum- sens Privatsamling, gengiver en Storm, hvor Regnen som i et Skybrud fylder Atmosfæren, og <Ä CM Dei- er kun to virkelige „En Bjerg- bestigerske". Alle de andre Billeder, hvorpaa hun staar i samme Stilling, er For- arbejderne til disse. Det ene er det i Hagemanns Kol- legium fra 1904, det andet er det i Kunstmuseet fra 1914. Den halve Figur fra 1902, som Fru Bloch har, er den øverste Del af „Generalprøven". Men da denne ikke tilfredsstillede mig, begyndte jeg en ny Række Studier. Derefter kommer Tegningen fra 1902, i Hirschsprungs Samling, der er at betragte som en ny „Generalprøve" i Sort. Straks efter begyndte jeg at male paa selve Billedet; men da Lærredets Preparation ikke tiltalte mig, holdt jeg op med at arbejde paa det og stillede det til Side. /-cW I 1903 tog jeg fat igen med nye Studier og begyndte paa et nyt Billede. Denne Gang fik jeg endelig „Bjergbesti- gersken" færdig, dog uden at være helt tilfreds med Billedet. Det blev den Hagemannske.^<^>xa>^^s><xy Da man i 1912 ønskede at have den Hagemannske Bjergbestigerske med paa en skandinavisk Tourné i Amerika, og Kollegiet nægtede at udlaane det, tog jeg en rask Beslutning og gjorde Lærre- det fra 1902 færdig, idet jeg forandrede paa det — hvilket efter min Mening vil sige det samme, som at jeg forbedre- de det, idet jeg denne Gang magtede det, jeg ikke formaaede at gøre i det første. Det blev stærkere 1 i Linje og Farve, rigere i sin Virkning og fik mere Na- tur, Sandhed. Dette blev Kunstmuseets. Af alle danske Marinemalere er Wil- lumsen mest beslægtet med Niss. De- res Kærlighed til Havet er Grad et med deres Person- lighed og fuld af Lidenskab. I hvilken Mangfoldighed af Studier og Skitser ser vi ikke Willumsen udtrykke sine Fø- lelser overfor dette Hav med sit lunefuldt omskiftelige Stemningsliv, Havet, som er et saa væsentlig Led af hans Kunstnerinteresse. Med sin frodige Farvefantasi fin- der han de rigeste og finest nuancerende Udtryk for dets Stemninger. Han iagttager Linierytmen i de hvide Bølgekamme og gengiver Bølgeslaget med et Liv, en 94 i lige høj •SI 30 3 Titlen „Sol og Ungdom" har Maleren L. Tuxen givet det, da det gik til den store Kunstudstilling i Rom. Jeg kaldte Billedet „Børn paa Stranden", men er forøvrigt lige utilfreds med begge Titler. Jeg kalder det oftest ret og slet „Badende Børn". Et Billeds Titel er forøvrigt ingenlunde ligegyldig. Øjeblikkelighed, som kun har noget tilsvarende i hans egne Figurbilleder. Hvordan det skifter i forskellige Nuan- cer af blaat, grønt og violet med Stænk af Solguld og Sølv i Perspektivet, skildrer han med lyse rene Farver i et Billede iTetzen-Lunds Malerisamling, det skønneste Digt til Havet i glitrende Sommersol.xc><x2 Ligesom Wil- lumsens Alpebil- leder munder ud i Bjergbestigersken, saaledes peger og- saa en Række Mari- ' ner i Forbindelse med visse Figurstudier frem imod et andet stort Ar- bejde, „Sol og Ungdom" (Tavle XXX), der findes i Gøteborg Museum, og hvor- til et Udkast findes i Atelieret i Hellerup. •Si 30 3 Titlen^^ Sidstnævnte Billede var egent- lig tænkt som det endelige. det var færdigt, tilfredsstillede det ikke Mesteren. Han sagde: „Det er kun blevet en Samling Studier". Der- paa malede han et endnu større Bil- lede, kopierede ikke Studierne, frigjorde sig, forandrede Teknik, lod Lærredet skinne igennem, malede lange Strøg med tykt paasat Farve, Tempoet blev hurtigere, Helheden fuld- stændigere. Saadan blev det Levinsenske Billede til.xcxj? Paa dette danner den lyse Strandbred Forgrunden. Grønne Bølger ruller ind mod Land, nogle med fraa- dende Skum paa Toppene. Grupper af nøgne Drenge og Piger, badede i Solskin, leger paa Stranden. Nogle hopper i Vandet, andre morer sig med at sprøjte paa