J. F. Willumsen
Forfatter: Hjalmar Öhman
År: 1921
Forlag: H. Aschehoug & CO.
Sted: København
Sider: 151
UDK: 92 W (Fol)
Med kommentarer af J. F. Willumsen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
er uforandret. Den gamle Mesters staalblaa Mariner
med det ægte danske Blæsevejrs Stemning, saa monu-
mentale i deres solide og objektive Ve-
derhæftighed, er blevet efterfulgt
af Romantikkens Idyller og
Naturalismens Farve- og
Lysstudier. Men hver-
ken Krøyers poesifyld-
te Stemningsbilleder
fra Skagen eller
Anchers Strand-
billeder, der vid-
ner om den in-
timeste Fortro-
lighed med Havet
og Fiskerne, giver
Udtryk for et saa
stærktpersonligtTem-
perament, som Thor-
vald Niss lægger for
Dagen i sine Skildringer,
hvad enten han, som i et
Billede i Hirschsprungs
Sam Ung, fremstiller Kølvan-
dets uendelige Stribe efter en
Damper ude paa Havet, eller
han, som i et Billede i Willum-
sens Privatsamling, gengiver en
Storm, hvor Regnen som i et
Skybrud fylder Atmosfæren, og
<Ä
CM
Dei-
er kun to virkelige „En Bjerg-
bestigerske". Alle de andre Billeder,
hvorpaa hun staar i samme Stilling, er For-
arbejderne til disse. Det ene er det i Hagemanns Kol-
legium fra 1904, det andet er det i Kunstmuseet fra 1914.
Den halve Figur fra 1902, som Fru Bloch har, er den øverste
Del af „Generalprøven". Men da denne ikke tilfredsstillede mig,
begyndte jeg en ny Række Studier. Derefter kommer Tegningen
fra 1902, i Hirschsprungs Samling, der er at betragte som en ny
„Generalprøve" i Sort. Straks efter begyndte jeg at male paa selve
Billedet; men da Lærredets Preparation ikke tiltalte mig, holdt
jeg op med at arbejde paa det og stillede det til Side. /-cW
I 1903 tog jeg fat igen med nye Studier og begyndte paa
et nyt Billede. Denne Gang fik jeg endelig „Bjergbesti-
gersken" færdig, dog uden at være helt tilfreds med
Billedet. Det blev den Hagemannske.^<^>xa>^^s><xy
Da man i 1912 ønskede at have den Hagemannske
Bjergbestigerske med paa en skandinavisk Tourné
i Amerika, og Kollegiet nægtede at udlaane det,
tog jeg en rask Beslutning og gjorde Lærre-
det fra 1902 færdig, idet jeg forandrede
paa det — hvilket efter min Mening vil
sige det samme, som at jeg forbedre-
de det, idet jeg denne Gang magtede
det, jeg ikke formaaede at gøre
i det første. Det blev stærkere
1 i Linje og Farve, rigere i sin
Virkning og fik mere Na-
tur, Sandhed. Dette blev
Kunstmuseets.
Af alle danske Marinemalere er Wil-
lumsen mest beslægtet med Niss. De-
res Kærlighed til Havet er
Grad et med deres Person-
lighed og fuld af Lidenskab.
I hvilken Mangfoldighed af
Studier og Skitser ser vi ikke
Willumsen udtrykke sine Fø-
lelser overfor dette Hav med
sit lunefuldt omskiftelige
Stemningsliv, Havet, som er
et saa væsentlig Led af hans
Kunstnerinteresse. Med sin frodige Farvefantasi fin-
der han de rigeste og finest nuancerende Udtryk for
dets Stemninger. Han iagttager Linierytmen i de hvide
Bølgekamme og gengiver Bølgeslaget med et Liv, en
94
i lige høj
•SI 30 3 Titlen „Sol og Ungdom" har Maleren
L. Tuxen givet det, da det gik til den store
Kunstudstilling i Rom. Jeg kaldte Billedet
„Børn paa Stranden", men er forøvrigt lige
utilfreds med begge Titler. Jeg kalder det
oftest ret og slet „Badende Børn". Et Billeds
Titel er forøvrigt ingenlunde ligegyldig.
Øjeblikkelighed, som kun har noget tilsvarende i hans
egne Figurbilleder.
Hvordan det skifter i forskellige Nuan-
cer af blaat, grønt og violet med
Stænk af Solguld og Sølv i
Perspektivet, skildrer han
med lyse rene Farver i et
Billede iTetzen-Lunds
Malerisamling, det
skønneste Digt til
Havet i glitrende
Sommersol.xc><x2
Ligesom Wil-
lumsens Alpebil-
leder munder ud i
Bjergbestigersken,
saaledes peger og-
saa en Række Mari-
' ner i Forbindelse med
visse Figurstudier frem
imod et andet stort Ar-
bejde, „Sol og Ungdom"
(Tavle XXX), der findes i
Gøteborg Museum, og hvor-
til et Udkast findes i Atelieret
i Hellerup. •Si 30 3 Titlen^^
Sidstnævnte Billede var egent-
lig tænkt som det endelige.
det var færdigt, tilfredsstillede det
ikke Mesteren. Han sagde: „Det er
kun blevet en Samling Studier". Der-
paa malede han et endnu større Bil-
lede, kopierede ikke Studierne, frigjorde
sig, forandrede Teknik, lod
Lærredet skinne igennem,
malede lange Strøg med tykt
paasat Farve, Tempoet blev
hurtigere, Helheden fuld-
stændigere. Saadan blev det
Levinsenske Billede til.xcxj?
Paa dette danner den lyse
Strandbred Forgrunden.
Grønne Bølger ruller ind mod Land, nogle med fraa-
dende Skum paa Toppene. Grupper af nøgne Drenge
og Piger, badede i Solskin, leger paa Stranden. Nogle
hopper i Vandet, andre morer sig med at sprøjte paa