J. F. Willumsen

det ene i 1904 for Hagemanns Kollegium, i hvis Festsal det hænger, det andet, fra 1912, ejes af Kunst- museet. Men yderligere findes der et Brystbillede i Olie, dateret 1902, hos Professorinde Bloch. Det er skaaret ud af et stort Helfigursbillede, det første Udkast i Olie, som imidlertid ikke tilfredsstillede Kunstneren (Tavle XXIX). storslaaede Natur. Som en Oihonna, som en ossiansk Heltekvinde, virker hun, det stolteste og dyrebareste Foster af Willumsens Kunstnersjæl. I dette Billede, som overhovedet i sin ubegrænsede Kærlighed til Bjergudsigterne, staar Willumsen alene indenfor dansk Kunst. Jeg har engang hørt en af hans Venner med "E273 Hvis det er det Billede, som jeg i sin Tid forærede Forfatteren Gustav Hetsch, stort cirka 2 Alen X 1 Alen, saa er det den øverste Del af „Generalprøven“ til „Sol over Sydens Bjerge“ i Thiell’s Galleri i Stockholm. Da jeg senere, flere Gange vil bruge Betegnel- sen: „en Generalprøve“, skal jeg her forklare, hvad jeg mener dermed. Efter at alle Forarbejder er gjort til et Billede, som Kompositions Skitser, Studier m. m., og jeg tror at Til dette Brystbil- lede eksisterer der en Studie fra 1903 i Gros- serer Levinsens Sam- ling. En Akvarel i Natio- nalmuseet i Stockholm, som jeg dog ikke har set, gen- giver ligeledes samme Motiv. Endelig har han i endnu et Ar- bejde afbildet sin Hustru i Bjerg- bestigerskens Skikkelse, nemlig i en lille Akvarel fra 1906, som er i Billedhugger R. Tegners Besiddelse, og hvor hun er gengivet siddende, omfat- tende Knæene med sine Hænder og, ligesom i Akvarellen fra 1902, med bart Hoved. I Baggrunden en Alpe- kende til Punkt og Prikke alt, hvad der er nødvendigt for at kunne gennemføre Billedet, maler jeg et Forarbejde til det, som oftest i fuld Størrelse, helt ud af Hovedet. Entusiasme udvik- le, hvorledes han med sit udpræget sydland- ske Temperament, sin Kærlighed til de blaa Bjerge og sin fremhersken- de Sans for Formen repræ- senterede den klassiske Græker i dansk Malerkunst. Det er rig- tigt, at det plastiske i Opfattelse og Udformning ikke fremtræder hos nogen af hans Kaldsfæller i saa udpræget Grad som hos ham. Ej hel- ler straaler Æterens Blaa saa rent og klart hos nogen som hos ham. Og disse to Ting er jo ægte helleniske Træk. s'c>^ udsigt med blaanende Bjerge, hvis Skygger er grønne og violette. £293 Der er kun Det er dette Forarbejde, jeg kal- der „Generalprøven“. Derved vil det vise sig, om jeg formaar at male selve I sin anden store Kærlighed — Havet — er Willumsen ligeledes i Slægt med Grækenland. Men Indenfor den her omtalte Cyclus har Maleriet i Hage- manns Kollegium i før- Billedet med den Viden, jeg har faaet ind ved Hjælp af mine Studier, eller om der skal flere til. Thi jeg holder paa, at en Maler ikke ogsaa med sit eget Land og sine egne Landsmænd. Thi intet andet Land i Evropa ste Linie Krav paa vor behersker sit Emne, naar han ikke kan det udenad. Opmærksomhed. I det Man kan nemlig ikke i samme Øjeblik være den spør- minderom Grækenland, i Fordelingen mellem ses Bjergbestiger sken staaende paa en ly- gende Elev og den vidende Mester. Jeg tror, at jeg er den eneste, der bruger denne Fremgangsmaade. ^c>^> Land og Hav og i sin udprægede Ønatur, segrøn, solbelyst som Danmark. Og Eng oppe i Bjergene, støttet til sin Alpestok. Hun er iført en lysegul Kjole og hvid Sweaters, over hvilke hun bærer en mørk Kappe. Paa Hovedet har hun en hvid, blød Filthat med Skygge. Det fyldige blonde Haar hænger løst ned ad Nakken. Den forreste Del af Ansigtet er stærkt belyst af Solen. Hun ses i Profil, spejdende ud over Bjerg- landskabet, der veksler i blaat og violet. Som hun staar der, den granvoksne Skikkelse med den kraftigt formede Profil, passer hun udmærket sammen med den £283 Hvis Forfatteren heri medregner de Aquareller med lignende Motiver, der er malet førend „En Bjergbestigerske“, da er der sikkert mange flere end otte. intet andet Sted, end i Hellas, blinker det blaa Hav den vejfarende saa ofte i Møde som i Danmark. I Finland faar man f. Eks. fra Jernbanen aldeles ingen Anelse om de tusind Søer. Men i Danmark danner Udsigten til Havet saa at sige alle Vegne et Led i Landskabet. sd Siden Eckersberg lagde Grunden til den nationale danske Kunst, har følgeligt ogsaa Havet været et Yndlingstema for danske Malere. Tiderne har vekslet og med dem ogsaa Synet og Opfattelsen, men Kærligheden 93