J. F. Willumsen

Guldglans bliver saa meget mere fremtrædende, som den staar imod en Baggrund af blaa og violette Bjerge med solbelyste, rødglødende Toppe. En anden endnu mere apoteoseagtig Hyldest til Høj- fjældene er Billedet „Bjerge under Sydens Sol“, 1902 (Tavle XXVII). Man ser en Alpesøs Flade, saa langt Øjet naar. Paa den anden Side en lille Stump Strand med Hus og Grønsvær, der virker som uendelig langt borte. Op over denne lille Plet af menneskeligt Liv taarner Bjergenes Masser sig, den ene Afsats over den anden. Højt over Skyerne ses de snedækte Toppe i et uendeligt Perspektiv. Over det hele straaler So- len, kæmper som i Verdens Skabelse med Taagerne, lyser i de hvide Sky flager og sender Straalebundter ned over Bjergenes Sider, ikke uligt Lysbundterne fra vældige Projektører. Willumsen beskæftiger sig allerede her med et Sollys- Problem, som han tumler med i talrige Studier, hvor han tilsidst ikke viger tilbage fra at afbilde selve Sol- skiven med en Straalekrans, som minder om Middel- alderens religiøse Maleres Fremstillinger, Blandt de Studier, hvor Willumsen sysler med dette Problem, findes i Atheneum i Helsing- fors en lille Akvarel fra 1901 med Sø og Bjerge og Skyer, gennem hvilke Solsiraalebundterne brydes som Strømme af Ild. Samme Aar, som oven- nævnte Sol og Alpe- symfoni blev til, op- træder der i et af Wil- lumsens Bjergland- ^263- Tre Gange har jeg været i Amerika. Første Gang for at se Chi- cago Udstillingen i 1893.s>^øs>cøs>^øs Anden Gang var i Foraaret 1900. Jeg havde Atelier i en af de øverste Etager i Skyskraberen Carnegie Hall i New York. Der var jeg en Tid beskæf- tiget med at udføre et Konkurrenceprojekt til et „Soldiers and Sailors Monument« for de i Kuba Krigen faldne Amerikanere. Projektet blev naturligvis ikke udført. skaber en kvindelig Figur, der vandrer med Alpe- stok i Haanden. Hun vender Ansigtet bort fra Til- skueren henimod det storslaaede Alpepanorama i Baggrunden, men man tager næppe fejl, i Fald man i hende genkender den unge Fru Edith. Billedet har faaet en Hædersplads i Dagligstuen i Kunstnerens Hjem. /'cøøø >ø Men det har ikke alene sin Affektionsværdi for Kunstneren. Det har indenfor Willumsens Produktion den historiske Betydning, at det er et af de første Arbejder i den Cyclus, som fremstiller „Bjergbesti- gersken “. ^00^0 /'ctøØ’ 00X01 Ø'cXØ) /ØØØØ SéM Det er karakteristisk for Willumsen, at han, naar han har fundet et Motiv, som interesserer ham, stadig tager det op til ny Behandling, studerer det fra for- skellige Sider og i forskellige Materialer og varierer Temaet paa alle mulige Maader, skifter Stillinger og Belysning, indtil han til sidst finder den Form, der tilfredsstiller ham. „Bjergbestigersken“ (Tavle XXVIII), er et af hans Ynd- lingstemaer. Saa vidt jeg ved, eksisterer der otte for- skellige Fremstillinger. S28J& Hvis Forfatterens 1902 gjorde Willumsen, forinden den allerede omtalte Akvarel i Kunst- nerens Privatsamling, det første Blyantsudkast til Bjergbesti- gersken i hel Figur, staaende og i naturlig Størrelse. Efter denne Skitse, som findes i Hirschsprungs Samling, har han ud- ført to Malerier i Olie, Foruden dette gjorde jeg Udkast til Dekorationen af de offentlige Vielsers Sal paa Københavns Raadhus. En Opgave, som Arkitekt Nyrop havde givet mig, forinden jeg rejste, desværre noget drevet dertil af Venner og Vel- yndere, der ønskede, at jeg skulde udføre et større dekorativt Arbejde indenfor Raadhusets Mure. Jeg rejste til- bage i Begyndelsen af 1901 med Udkastene i min Mappe, men stor blev min Skuffelse, da Nyrop fortalte mig, at man havde opgivet den Tanke at have en særlig Sal for de offentlige Vielser. Jeg vilde gerne have arbejdet med den Opgave, den passede lige ind i mine Stemninger i de Aar, og jeg følte, at mine Evner var den voksen. I Harme forlod jeg igen København fire Dage efter, at jeg var kommet, og rejste for tredie Gang til Amerika. Denne Gang var jeg den meste Tid i Washington, optaget af at gøre Reliefferne færdige paa Sherman Monu- mentet. Billedhuggeren Rohl-Schmidt, der havde paabegyndt Monumentet, var død Aaret forinden. Paa denne s Rejse tegnede jeg i New York flere Tegninger til Rlustrationer i Magasiner og Børnebøger, blandt andre s til „The Sandman«, hvortil Digtet var skrevet af en af mine amerikanske Veninder, og til det sø søøs gamle Børnerim: „Little blue boy“. Men ingen af dem blev antagne. Det var mig en Lettelse søs s<øs<ø at forlade de kunstneriske Forhold i Amerika, der ikke passede for mig. Jeg tog direkte søsø søsøs til Schweiz for at leve mit frie, lykkelige Liv mellem Alperne i Efteraaret 1901. søsøs 92