J. F. Willumsen

KAPITEL III WILLUMSEN I SIN MODNE MANDDOM Foraaret 1900 foretog Willumsen en Rejse til Amerika -SI 26 3 Tre Gange De store Forhold og det djærve frisindede Folk udøvede stor Tiltrækning paa ham. Det var hans Haab for Alvor at kunne bosætte sig derovre. Men der var ogsaa noget særligt, der drog ham, og det var den Kvinde, til hvem han havde følt sig knyttet allerede under Arbejdet hos Bing og Grøndahl, men som var drevet bort af de smaa trange Forhold i Hjemlandet og var flygtet over Havet, hvor hun nu søgte sig en Virksomhed hos Tiffany i New York. Det var den vordende Edith Willumsen, fra nu af hans Hjertes Herskerinde og hans Kunstnerkammerat. Vi genkender alle- rede hendes stort formede Træk i en fint og følsomt udført Blyantstegning, dateret den 25de November 1900 (i Kunsthandelen i København). Som Varsel om en ny Vaar i Willumsens Kunst frembringer han et Væld af Skitser, oftest Bly- antsudkast, som Udtryk for sit Sinds Henryk- kelse over alt det nye, han oplevede. Enten tol- ker han Skyernes Flugt og Form, eller gengiver amerikanske Sportstyper eller tegner Illustrationer til et amerikansk Børneeventyr, Sandmanden, Nissen, der besøger den om Bordet sovende Familie. Og Haanden, som fører Tegnepennen, er let, blød og indsmigrende. Man har svært ved at forstaa, at den Kunstner, som boltrede sig i de særeste Fantasi- frembringelser og baade i Teknik og Farve dekreterede det geniale Kunstnerindfalds absolute Suverænitet over Natur og Tradition, nu stiller sig pietetsfuld og fordringsløs overfor det uanseligste Stykke Natur. Imidlertid bliver Besøget i Amerika af overraskende kort Varighed. Om Efteraaret 1901 finder vi allerede Kunstneren ved Genfersøen, hvis Stemninger han sø- ger at fæstne i gentagne Akvarelstudier, og hvis Alpe- udsigter han studerer og gengiver i forskellige Be- lysninger. Det er fra denne Tid, han formelig er bjergtagen af Alperne. De bliver ved Siden af Havet hans store Kærlighed. Han opsøger bestandig deres ensomme, rolige Verden, deres klare, rene Luft og frie Vidder. Han føler sig i Slægt med disse Kæm- per, hvis Isser naar højt op over de farende Skyer, og hvor Lys og Farve veksler som Synerne i en Kunstners Fantasi, s'-gsj? s'c><s> /'cxs’ I et stort Bjerglandskab, sandsynligvis fra dette Aar (i Kunsthandelen i København), giver han en Type- fremstilling af Naturens rene gennemskinnende Frisk- hed i Højbjergene. Vi ser sneklædte Fjældtoppe i graa- blaa Luft med lavt svævende Skyer i lange Striber, ligesom Røgskyer fra et fremsusende Lokomotiv. s> 27 3 Hvis det er s'cxj? En Serie Bjergakvareller fra Schweiz er Studier til særlige Gletscherbilleder. Det bedste, „En Regnbue over en Gletsjer“, ejes af Maleren Isaak Griinewald. Andre Steder gengiver han Højfjældet og Bjergsøen glimtende i gylden Sol; et saadant Billede findes i Hirschsprungs Samling, et andet i Kunstnerens Hjem i Hellerup. Det hele er stemt i den smukkeste gyl- dengule Farve, baade Himlen, paa hvilken smaa rød- violette Skyer svæver, og Vandspejlet, som kruses af nogle mørkeblaa, violette og røde Striber. Den lyse 91